De bedste glutenfri rabarbermuffins

18 jun, 2021 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Disse glutenfri rabarbermuffins smager noget så godt, er lette at bage, og så er de ovenikøbet både fri for gltuen og mælk.

Du kan også vælge at bage en stor kage i en almindelig tærteform i stedet for som her 8-10 muffins.

Ingredienser til 8-10 glutenfri rabarbermuffins eller en kage i en tærteform

2 æg – eller æggeerstatning (fx. 50 g hørfrø, kogt op i 1/2 l vand i fem min. og derefter siet. 50 g hørfrøskum svarer til 1 æg(
1 banan
140 g dadler
50 g kokossukker (alternativt ekstra 40 g dadler eller 1 revet æble)
1 dl ekstra jomfruolivenolie
1 dl mandelmælk
1/2 tsk natron
1/2 tsk bagepulver
1 tsk vanillepulver
1 knsp. uraffineret salt
75 g havregryn, blendet til mel
75 g kokosmel, blendet fint til mel (alternativt blendede mandler eller nødder til mel)
50 g groft rismel
300 g rabarber, skåret i fine stykker (gem lidt til pynt)

Fremgangsmåde

Udsten dadlerne og blend dadler, æg eller æggeerstatning, banan, sukker, olivenolie og mandelmælk. Bland mel, blendede havregryn, blendet kokosmel eller mandler/nødder med natron, bagepulver, vanillepulver og salt. Bland æggeblandingen i.

Rengør rabarberne og skær dem i mindre stykker, undtagen en, der bruges til pynt. Bland rabarberstykkerne i og hæld dejen i en smurt tærteform eller i muffinsforme. Pynt med fine strimler rabarber og bag ved 180 grader i cirka 30 minutter, til kagen/kagerne er gennembagt.

Du kan finde opskriften på rabarbermuffins med crumble HER
Du kan læse mere om, hvorfor rabarber er så sunde HER

Interesseret i at leve glutenfrit? Find mange flere glutenfri kager og læs mere om en glutenfri livsstil.

Var du tilfreds med denne opskrift på Rabarbermuffins – opskrift på de bedste glutenfri rabarbermuffins? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...