Verdens bedste kartoffelsalat

11 maj, 2013 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Denne kartoffelsalat er i særklasse god, og jeg tillader mig derfor at kalde den verdens bedste kartoffelsalat. Den smager fantastisk til sommerens grillmad men også til fisk og fjerkræ, og jeg har ikke oplevet en eneste, der ikke priser denne kartoffelsalat, der hører til blandt de allermest populære opskrifter på min hjemmeside. Om den er berrettiget til titlen som verdens bedste kartoffelsalat er nu op til dig at vurdere, men den er delikat, velsmagende og let at lave. Du kan også læse herunder om fordelene ved at spise kolde, afkølede kartofler fremfor nykogte samt lidt om kartofler generelt.

 

Ingredienser (4 prs. som tilbehør)

750 g kogte og afkølede kartofler, gerne nye

2 rødløg

100 g gedefeta

12 tørrede tomater (du kan også bruge friske, men de tørrede giver en mere intens smag)

Frisk purløg

Læsø eller Himalaya salt og friskkværnet peber

Dressing:

1 dl ekstra jomfru olivenolie

½ dl hvid balsamico eddike

Frisk eller tørret basilikum eller oregano

Hvidløg

Læsø eller Himalaya salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Bland dressingen sammen. Skær de kogte, kolde kartofler i mindre stykker eller skiver. Smuldr fetaen og skær de soltørrede tomater i bittesmå stykker. Bland det hele og lad det stå en times tid før servering. Pynt med friskhakket purløg lige før servering. Kan serveres med eksempelvis dejlig økologisk ørred eller laks.

Du kan læse mere om nye kartofler HER 
Du kan læse mere om kartofler HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.