Salat med granatæbler og aubergine

16 sep, 2022 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Salat med granatæbler og aubergine er gået hen og blevet hele familiens yndlings salat. Den er velegnet som tilbehør til såvel fisk som kylling og grønne bøffer eller som selvstændig forret.Den er let at lave og så smager himmelsk. De bagte auberginer spiller perfekt sammen med de friske granatæbler. Salat med granatæbler og aubergine er en meget anbefalelsesværdig salat. 

Ingredienser 4 prs.

Til aubergineskiverne:

2 auberginer
Ekstra jomfruolivenolie
Salt og friskkværnet peber

Til dressingen:

100 g gedefeta
1 dl Acido yoghurt
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
2 fed hvidløg
Chili efter smag og behag
frisk koriander og persille
Uraffineret salt og friskkværnet peber

Topping:

1 granatæble
En håndfuld valnødder

Fremgangsmåde:

Skær auberginerne i 1 cm tykke skiver på langs. Læg dem på bagepapir på en bageplade og pensl dem med olivenolie og salt og peber. Bag dem cirka 20 minutter ved 180 grader til de er gyldne. De må gerne vendes undervejs, så de bliver gyldne på begge sider. De tages ud af ovnen og afkøles. Blend gedefeta med Acido, olivenolie, hvidløg, chili, salt, peber og krydderurter. Bank kernerne ud af granatæblet, for eksempel i en pose, og hak valnødderne. Læg aubergineskiverne på et fad eventuelt på en bund af rucolasalat. Hæld dressingen over og spred med rund hånd granatæblekerner og hakkede valnødder. Pynt eventuelt med friske krydderurter.

Her kan du finde opskriften på Auberginefad med kikærter
Her kan du finde opskriften på Aubergine frikadeller

Var du tilfreds med denne opskrift på Salat med granataebler og aubergine? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.