Det bedste glutenfri surdejsbrød

21 jul, 2021 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Dette lækre, glutenfri surdejsbrød smager så godt, at man kan blive helt afhængig af det. Det er fyldt med sunde fibre og masser af velsmag. Brødet er let at bage, og du kan skære det i to eller tre stykker og fryse det ned.

Ingredienser til 1 glutenfri surdejsbrød

  • 8 dl vand
  • 150 g surdej
  • 10 g gær
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk æbleeddike
  • 20 g loppefrøskaller
  • 100 g groft rismel
  • 100 g boghvedemel
  • 150 g havremel (blend glutenfri havregryn)
  • 100 g hele glutenfri havregryn
  • 100 g kogt quinoa
  • 100 g hørfrø
  • 2 tsk uraffineret salt
  • 2 tsk carob (kan udelades, men giver brødet en smuk farve)
  • Birkes til drys

Fremgangsmåde – sådan laver og bager du det glutenfri surdejsbrød

Rør halvdelen af vandet sammen med surdej, gær, honning, æble-eddike og loppefrøskaller i røremaskine eller med håndpisker.

Lad det stå i cirka 10 minutter. Pisk derefter i 2 minutter. Tilsæt resten af vandet og de øvrige ingredienser og pisk dejen med håndpisker eller på maskine med dejkrog i 3-4 minutter.

Fordel den grødlignende dej i en velsmurt bageform 30 x 10 x 10 cm og lad brødet hæve ved stuetemperatur i 4-5 timer eller natten over. Skær forsigtigt ridser på skrå og drys med birkes.

Varm ovnen op til 225 grader. Sæt brødet ind i midten af den varme ovn i 1 time. Du kan med fordel lade brødet stå 10-15 minutter ved eftervarmen.

Lad brødet køle af på en bagerist og nyd det, mens det endnu er lunt. Brødet kan fryses.

Se også opskrifter på andre glutenfri brød

Se f.eks. disse lækre glutenfri boller

Og dette dejlige glutenfri rugbrød

Og disse glutenfri burgerboller

Var du tilfreds med denne opskrift glutenfri surdejsbrød? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Laksetærte

Laksetærte

Laksetærte, der er super lækker og let at lave. Kan serveres til frokost eller aftensmad med en god salat til. Laksetærten kan laves glutenfrit.

Rodfrugtreder med æg – opskrift med rodfrugter

Rodfrugtreder med æg – opskrift med rodfrugter

Disse delikate og velsmagende “reder” er lavet af bagte rodfrugtspagettistrimler, hvorefter der er tilføjet æg. De er dekorative og indbydende og kan serveres som morgenmad, frokost eller som tilbehør til aftensmad. Såvel børn som voksne er begejstrede for disse rodfrugtreder med æg og krydderurter. Prøv dem.

Hønseløs hønsesalat

Hønseløs hønsesalat

Her finder du opskriften på Adam Aamann's Hønseløse hønsesalat, der helt forståeligt hører til blandt hans allermest populære smørrebrødsopskrifter. Ingredienser til 500 g Hønseløs hønsesalat eller til 6 stk. smørrebrød Østershatte 4 spsk ekstra jomfruolivenolie 30 g...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.