Sundt franskbrød

20 maj, 2016 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Dette sunde brød er let at lave, det er dejligt groft og smager fantastisk godt. Du kan anvende surdej eller gær og eventuelt lægge dejen om aftenen, mens du laver aftensmad. Brødet hæver natten over under et fugtigt klæde. Sæt det i ovnen, lige når du står op, gå i bad og nyd duften og smagen af nybagt brød til morgenmaden.

Ingredienser (til 1 brød):
4 dl tempereret vand
10 g gær eller 1 dl surdej
1 tsk. honning
2 tsk. uraffineret salt
2 dl grovvalsede havregryn
1 dl hele hørfrø
1 dl hele græskarkerner
1 dl hele sesamfrø
100 g økologisk, stenkværnet rugmel
400 gøkologisk, stenkværnet, usigtet speltmel

Fremgangsmåde:

Rør alle ingredienserne grundigt sammen, eventuelt i en røremaskine. Anvender du ikke røremaskine, så ælt dejen grundigt igennem med lidt af melet.

sundt franskbrød dej

Lad dejen hæve natten over med et fugtigt klæde over. Har du hæveprogram i din ovn, kan du lade det hæve der i 40 minutter. Du kan eventuelt anvende en hævekurv, det giver et smukt brød. Husk at fordele rigeligt med speltmel indeni hævekurven, før du lægger brødet i, så det let kan slippe. Du kan også bare bage det som et kugleformet brød eller i en rugbrødsform.

sundt franskbrød hæve

Bag brødet i ovnen ved 240 grader i 35 minutter.

sundt franskbrød bage

Du kan læse mere om, hvorfor økologisk fuldkornsbrød er sundere HER
Du kan finde opskriften på surdej HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” lige nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.