Kamillete – kamillete skal indtages med varsomhed

20 feb, 2020 | Sund inspiration

Da jeg fik mit første barnebarn for nu næsten fire år siden, fortalte jeg selvfølgelig de nybagte forældre om det gamle husråd, hvor lidt kamillete i sutteflasken eller på en vatrondel til øjnene, når de var irriterede, kunne gøre underværker. De unge mennesker, der bor i London, gik straks på nettet for at læse mere, og her stod der altså den ene officielle advarsel efter den anden vedrørende kamillete og særligt i forhold til små børn og kamillete. Det var i England for fire år siden.

Disse informationer er nu nået til Danmark, og Fødevarestyrelsen skrev fornylig på deres hjemmeside, at de advarer mod indtag af kamillete og særligt fraråder små børn under tre år at drikke kamillete. Årsagen er, at kamillete indeholder levertoksiske pyrrolizidin alkaloider, stoffer der i mange år har stået på den såkaldte drogeliste som farlige at indtage af mennesker, særligt for børn, da de kan give leverskader.

Det har selvfølgelig affødt en masse kommentarer, debat og aktivitet, men jeg må altså undre mig over, hvorfor Fødevarestyrelsen først nu vælger at bringe en advarsel. De har kendt til disse forhold i mange år, vidst at såvel kamille som borago indeholdt de toksiske pyrrolizidin alkaloider, så hvorfor først nu og hvorfor præsenteret som en form for ny viden?

Pyrrolizidin alkaloider er plantegiftstoffer, der blandt andet også findes i borago, men altså også i kamille. Disse plantestoffer er giftige og kan altså føre til leverskader. Da stofferne dannes naturligt i planten, så gør det ingen forskel, om du køber økologisk eller konventionelt, begge former indeholder de potentielt skadelige PA’er. Borago sælges dagligt som olier, da planten er rig på fedtsyren GLA, men skal raffineres, for at være tilladt at sælge. Det går ud over fedtsyrernes effekt, hvorfor jeg altid anbefaler det lidt dyrere kæmpenatlys som kilde til GLA:

Ønsker du at styrke dit eget eller dit barns immunforsvar effektivt mod infektioner, så er amning, tilskud af probiotika samt D3 vitamin gode og effektive tiltag, der virker. Disse produkter findes også skræddersyet til små og større  børn.

Fakta om pyrrolizidin alkaloider
Nogle plantearter tilhørende fx Kurveblomstfamilien og Rubladfamilien danner naturlige toksiner, de såkaldte pyrrolizidin-alkaloider (PA). PA-holdige fødevarer er uønskede, fordi de er giftige for leveren, og fordi de i dyreforsøg viser sig kræftfremkaldende og skadelige for arveanlæg. Kilde: Fødevarestyrelsen

Du kan læse mere om sundt fedt, borago og PA’er HER
Du kan læse mere om krydderurter HER
Du kan læse mere om probiotika HER
Du kan læse, hvordan du styrker dit barns tarmsundhed HER
Du kan læse mere om D3 vitamin til små børn HER

Var du tilfreds med denne artikel om Kamillete?  Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Sundheden sidder i tarmen

Sundheden sidder i tarmen

Tarmsundheden er så væsentlig for vores helbred, at læren om, hvordan man holder sin tarm i topform, efter min mening burde indgå som obligatorisk fag i skolen. For sundheden sidder i tarmen, og en sund fordøjelse og tarmmikrobiom kan være din livslange nøgle til...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Salatbåde med hønsesalat

Salatbåde med hønsesalat

Skøn og enkel snack, der kan serveres som forret eller til en drink eller mocktail. Ingredienser til 4 stk. 4 hjertesalatblade 8 spsk. hønsesalat, enten købt fra Aarstiderne eller hjemmelavet, se fx link herunder Her finder du opskriften på hønsesalat Krydderurter og...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.