Antibiotika, penicillin og resistente bakterier

19 sep, 2016 | Viden og Forskning

Antibiotika, penicillin og resistente bakterier, DR dokumentaren ”Den dag penicillinen ikke virker” har netop været vist. Det er en af de mest rystende udsendelser, som jeg nogensinde har set. Den handler om antibiotika, penicillin og resistente bakterier, men den handler i høj grad også om afsløringen af en Fødevarestyrelse, der sætter industrielle og monetære interesser over sundhedsmæssige.

Antibiotika redder menneskeliv hver eneste dag, og opdagelsen af antibiotika og penicillin er givetvis en af de største medicinske opdagelser i dette århundrede. Nu er vi ved at sætte det hele over styr, primært på grund af overdrevent brug af antibiotika i landbruget, mere specifikt i de danske svinestalde.

Antibiotika er udviklet til mennesker, nu anvendes 70% af alt antibiotika i det konventionelle landbrug, primært til fremstilling af discountsvin. Det er et stort problem, for det tårnhøje antibiotikaforbrug har skabt resistente bakterier, der kan gøre os mennesker syge. Det har ikke skortet på advarsler fra nogle af verdens førende eksperter og læger, men manglende rettidig omhu og lydhørhed har bevirket, at vi nu står med et altoverskyggende problem med resistente MRSA bakterier fra svin. Problemet er skabt af svinebøndernes høje antibiotikaforbrug. Konventionelle svin tilføres nemlig ikke kun penicillin, når de er syge. De tilføres antibiotika rutinemæssigt og forebyggende. Der synes at mangle en grundlæggende respekt for dette afgørende lægemiddel og risikoen ved overdrevent forbrug blandt landets landmænd.

Svine MRSA kan smitte mennesker, og omfanget af smittede danskere stiger med foruroligende hast. Da MRSA bakterier fra svin er resistente er det vanskeligt at hjælpe dem, der smittes. Disse mennesker stigmatiseres og bliver også ofte ensomme, fordi vi alle sammen frygter smittefaren og holder os på afstand.

Landbrugets voldsomme forbrug af antibiotika har betydet, at der i dag dør ligeså mange mennesker på grund af resistente bakterier, som der dør i trafikken. Eksperterne skønner, at vi mennesker om 10-20 år igen vil kunne dø af helt simple infektioner, ganske enkelt fordi antibiotika ikke længere har effekt. Denne udvikling vil således kunne få stor betydning for os alle. Som en kvindelig norsk EU politiker udtrykte det; I fremtiden bliver det sådan, at hvis du vil opleve to børn blive voksne, så skal du føde tre.

Antallet af danskere, der er smittet med den farlige og resistente MRSA bakterie, er steget voldsomt i de seneste otte år, og til trods for gentagne advarsler og henstillinger fra flere af verdens førende eksperter indenfor resistente bakterier, blandt andet Frank Møller Aarestrup, om at undersøge avlsgårdene indenfor svineproduktion, for dermed få kontrol over udbredelsen af resistente bakterier, så sørgede Fødevarestyrelsen for, at disse anbefalinger aldrig nåede frem til de beslutningstagende politikere. Det havde formodentlig betydning, at interesseorganisationen Fødevare Landbrug også var imod en sådan procedure.

I Norge valgte de at følge eksperternes råd og undersøge avlsgårdene, og slå smittede besætninger ned. Det har betydet, at Norge i dag har overblik og styr på MRSA udfordringen, og risikoen for smitte i Norge er minimal. Manglende rettidig omhu og manipulation har her i Danmark betydet, at spredningen af resistente svine MRSA bakterier er ude af kontrol. Rigtig mange danske svin er smittet, og det betyder, at smitterisikoen i Danmark i dag er betydelig. Der må og skal derfor sættes ind overfor problemet med antibiotika, penicillin og resistente bakterier.

Andre dimensioner til denne problemstilling er også, at indtag af antibiotikarester fra konventionelt svinekød kan påvirke vores tarmflora og dermed vores immunforsvar negativt. Desuden har nyere forskning blandt kínesiske børn vist, at de, der spiser konventionelt svinekød, har op til tre gange så høj risiko for at udvikle fedme i forhold til børn, der ikke spiser kød med antibiotikarester.

Du kan læse mere om MRSA bakterien HER
Du kan læse, hvad du kan gøre for at undgå smitte HER
Du kan se DR dokumentaren HER
Du kan læse en af lægernes gentagne advarsler HER
Du kan læse mere om, at antibiotikarester kan gøre dig tyk HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.