Er A2 mælk fremtidens mælk?

Mælk er en omdiskuteret fødevare, og komælk indeholder i dag mange forskellige stoffer, proteiner og hormoner, der potentielt kan skabe ravage i vores indre biokemi. Adskillige mennesker oplever, at de ikke tåler komælk, men derimod fint tolererer gede- eller fåremælk. Det skyldes ikke altid laktoseintolerans, som der er stor lægelig fokus på, men kan derimod skyldes reaktioner på kasein, der er betegnelsen for mælkens proteinstoffer.

Det er kaseinernes form og sammensætning, der adskiller A1 fra A2 mælk. Der findes nemlig forskellige typer mælk, og deres indhold af kasein – mælkeprotein – varierer. Den såkaldte A1 mælk stammer fra komælk fra almindelige malkekøer. A2 mælk er den type mælk vi får fra blandt andet modermælk, Jersey køer samt mælk fra får, geder og bøfler. A2 mælk indeholder i modsætning til A1 mælk ikke A1 kasein.

En af de primære forskelle på A1 mælk og A2 mælk er, at der ved indtag af A1 mælk kan dannes såkaldte kaseomorfiner i tarmen. Disse kaseomorfiner dannes ikke ved indtag af A2 mælk. New Zealandske forskere har fundet ud af, at jo mere A1 mælk vi drikker, des højere kan vores risiko for udvikling af blandt andet type 1 diabetes være. Der er øjensynligt også mange, der ikke tolererer A1 mælk, men derimod fint tåler A2 mælk. Hvis kasein ikke nedbrydes fuldstændigt under fordøjelsen, risikerer man at der skabes peptid-fragmenter, altså kæder af aminosyrer, der kaldes for kaseomorfiner. De kan ikke alene forårsage fordøjelsesmæssige udfordringer og øge risikoen for udvikling af type 1 diabetes, de kan også potentielt skabe ravage i centralnervesystemet, fordi de kan forveksles med kroppens egne morfinlignende stoffer.

Det hele startede på New Zealand, da forskeren Bob Elliot begyndte at interessere sig for, hvorfor børn fra Samoa havde 90% lavere forekomst af type 1 diabetes, når de blev boende på øen, i modsætning til de børn, der flyttede og voksede op på New Zealand. Den primære forskel lå i børnenes indtag af henholdsvis A1 og A2 mælk, idet børn på Samoa primært drak A2 mælk. Senere forsøg på mus, underbyggede denne forklaringsmodel, som nu er ved at blive undersøgt yderligere.

Landmændene på New Zealand begyndte på grund af ovennævnte opdagelser at producere A2 mælk, og denne type mælk er i gang med at erobre markedsandele i en grad, som sjældent er set indenfor fødevarebranchen.

I Danmark har vi verdensrekord i indtag af mælkeprodukter og mere end halvdelen af det mælk, der drikkes, er A1 mælk. I forrige uge udsendte Sundhedsstyrelsen nye retningslinier for spædbørns indtag af mælk. Her fraråder man børn under et år at indtage komælksprodukter, blandt andet fordi indtag kan øge risikoen for udvikling af type 1 diabetes. Måske skulle vi også i Danmark se nærmere på, om advarslen i stedet skulle koncentreres om A1 mælk og måske omfatte os alle sammen? Og så kunne det for mig at se være rigtig godt at få produktudviklet og lanceret noget A2 mælk herhjemme også.

Du kan læse mere om, om mælk er sundt HER
Du kan læse læge Per Bennickes artikel om mælk og ørebørn HER
Du kan læse mere om ingen mælk til spædbørn HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.