Er cola usundt?

20 apr, 2016 | Viden og Forskning

Er cola usundt? Drikker du eller dine børn jævnligt cola eller andre former for sodavand, så kan det være relevant at vide, at sodavand ikke alene øger fedtindholdet i lever og bughule, det kan også øge kolesterolniveauerne og risikoen for udvikling af fedme og type 2 diabetes. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, publiceret i American Journal of Clinical Nutrition.

Hver dansker drikker i gennemsnit 75 liter sodavand om året, og langt hovedparten af det, der drikkes, er cola. Det betyder, at rigtig mange børn og voksne indtager store mængder flydende sukker, syre og koffein hver eneste dag.

Grunden til, at cola er særligt populært, er muligvis virksomhedens intense markedsføring og udbredelse. Den signalerer nemlig meget mere end sodavand. Du kan købe Cola alle vegne, selv i ulande, hvor de knapt nok har rent drikkevand. Markedsføringen indikerer, at du ved at drikke cola bliver lykkeligere og kommer med i fællesskabet. Det er ganske enkelt en drøm om lykke og popularitet, der sælges.

Sådanne budskaber kan særligt børn og unge være sårbare overfor, og det kan være forbundet med høj risiko for udvikling af fedme at drikke meget cola og sodavand. Blot en enkelt sodavand om dagen kan give dig adskillige ekstra kilo på sidebenene i løbet af et år. Flydende sukker og flydende kalorier mætter nemlig ikke nær så meget som rigtig mad, og der er således risiko for at have indtaget alt for mange kalorier, inden dagen er omme, hvis du drikker sukkerholdige sodavand. Også sygdommen ikke-alkoholisk fedtlever bliver stadig mere udbredt blandt børn og unge, påpeger professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitetshospital. Han er en af initiativtagerne til undersøgelsen.

Ud fra en sundhedsmæssig betragtning er det således efter min mening bedst helt at holde sig fra cola og sodavand, såvel de sukker sødede som de kunstigt sødede. Du kan erstatte sodavand med vand, iste eller saftevand, sødet med stevia. Du kan hente inspiration i artiklen herunder.

Kilde: Bjørn Richelsen et al; ”Sucrose-sweetened beverages increase fat storage in the liver, muscle, and visceral fat depot: a 6-mo randomized intervention study1,2,3”; 2012 American Society for Nutrition

Du kan læse om Jamie Olivers sejr og engelsk afgift på sodavand HER
Du kan læse mere om blodsukker og insulin HER
Du kan hente inspiration til sunde erstatninger for sodavand HER
Du kan læse mere om, at Light sodavands indflydelse på sygdomme HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.