Forarbejdet mad kan koste på helbredskontoen

Forsiden Viden og Forskning Forarbejdet mad kan koste på helbredskontoen

     7
Forarbejdet mad kan koste paa helbredskontoen

Vi spiser mere og mere stærkt forarbejdet, næringsdrænet og sukkerrig mad. Ny forskning sætter fokus på, hvordan det kan påvirke vores helbred negativt.

Vi danskere spiser i stigende grad mad, som er stærkt forarbejdet af industrien, og det kan have store konsekvenser for vores helbred. Forarbejdede fødevarer sættes nemlig i forbindelse med både fedme, inflammation- og betændelsestilstande samt metaboliske sygdomme som forhøjet blodtryk, for højt kolesterol og åreforkalkning.

Når flere og flere danskere kæmper med overvægt, stofskiftesygdomme og diabetes er der grund til at kigge på, om årsagen skal findes i maden. En række undersøgelser peger på, at en stigning i antallet af de nævnte sygdomme kan hænge tæt sammen med en anden tendens – et øget indtag af forarbejdet mad.

Industriproducenterne får i højere og højere grad lov til at bearbejde vores fødevarer, inden vi spiser dem, blandt andet ved at fjerne dele af råvaren og i stedet tilsætte forskellige stoffer som emulgatorer, konserveringsmidler, farvestoffer, kunstige sødemidler, smagsforstærkere samt stabilisatorer. Omfanget af bearbejdningen er i mange tilfælde så voldsom, at man ligefrem taler om ultraforarbejdede fødevarer. I denne kategori finder vi for eksempel præfabrikerede brød og kager, kiks, margarine, frituremad, slik, chips, sodavand, pølser, kødpålæg, frostpizzaer, posesupper, ketchup, sukkerholdige morgenmadsprodukter og aromatiserede og enzymfabrikerede yoghurter.

Selvom videnskaben endnu ikke entydigt har afklaret årsagerne til, at disse stærkt forarbejdede fødevarer leger kispus med vores helbred, så er forskere fra en række lande enige om, at de forårsager fedme og andre metaboliske sygdomme i alarmerende grad. Et problem, vi ikke længere kan ignorere, idet antallet af syge og overvægtige personer er steget voldsomt over hele verden de seneste 30 år. Alene herhjemme har to tredjedele af alle voksne danskere over 16 år en diagnose på en kronisk – som regel medicinkrævende – sygdom.

Måske skal vi i højere grad kigge på den mad, der fremstilles og sælges, for det ser desværre ud til, at det potentielt kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, når producenterne piller ved råvarerne.

For det første indeholder forarbejdede fødevarer typisk sukker, salt, dårligt fedt og e-numre i store mængder, mens indholdet af fibre, protein og sundt fedt er mere beskedent. En amerikansk undersøgelse, foretaget af den amerikanske ernæringsforsker, Kevin Hall, viste allerede for nogle år siden, at personer, som primært indtog forarbejdet mad, typisk fik 500 kalorier mere end dem, der spiste uforarbejdede fødevarer. Et helt nyt studie fra Tufts University viser, at amerikanske unge i dag indtager hele 67 % af deres kalorier fra fødevarer, der netop er stærkt forarbejdede, og der er desværre ingen grund til at tro, at udviklingen ikke går samme vej i Danmark.

For det andet peger forskerne på tilgængeligheden af næringsstofferne som et problem. De vigtige næringsstoffer sidder i råvareudgaven typisk beskyttet i cellerne, og vores fordøjelsessystem skal arbejde for at få gavn af den. Men når disse celler ”smadres” under producenternes forarbejdning, bliver næringen lettere tilgængelig – også for bakterierne i tarmsystemet. Og her er forskningen til gengæld på fast grund, for det er allerede veldokumenteret, at dette kan gå ud over tarmbiotaens vigtige mikrobemangfoldighed og dermed føre til inflammation, fedme og andre livsstilssygdomme. I værste fald kan tarmen blive utæt og give bakterier og affaldsstoffer direkte adgang til vores blodbaner. Et studie fra 2015 indikerer ovenikøbet, at emulgatorer og andre tilsætningsstoffer er med til at sætte fart på problemerne, da de i sig selv ser ud til at påvirke tarmbiotaen negativt.

En tredje mulig årsag til de forarbejdede fødevarers tvivlsomme kvalitet er, at visse naturlige og vigtige stoffer i råvaren, som for eksempel vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og gavnlige plantehormoner kan gå tabt under forarbejdningen og altså slet ikke komme kroppen til gavn.

Jeg er desværre ikke sikker på, at listen over uheldige følgevirkninger af industriens unænsomme og uhensigtsmæssige forarbejdning af vores fødevarer, er udtømt med ovenstående eksempler. Såvel måden i dyrker og forarbejder vores fødevarer på, HAR betydning for den enkelte danskers helbred, hvis menuen står på enzymsyrnet yoghurt med sukkermysli, præfabrikerede supper, saucer og færdigretter med mere. Jeg vil derfor til hver en tid råde dig til, at du så vidt muligt går efter de naturlige, uforarbejdede, økologiske råvarer, hvor det er muligt. De er både mere næringsrige, mere velsmagende og mere tilfredsstillende. Vælger du sæsonens råvarer, så er det endda også billigere.

Referencer:
Lu Wang, Euridice Martínez Steele, Mengxi Du, Jennifer L. Pomeranz, Lauren E. O’Connor, Kirsten A. Herrick, Hanqi Luo, Xuehong Zhang, Dariush Mozaffarian, Fang Fang Zhang; “Trends in Consumption of Ultraprocessed Foods Among US Youths Aged 2-19 Years, 1999-2018”; JAMA, 2021; 326 (6): 519
Thorhallur I. Halldorsson, Dorte Rytter, Line Småstuen Haug, Bodil Hammer Bech, Inge Danielsen, Georg Becher, Tine Brink Henriksen, and Sjurdur F. Olsen; ” Prenatal Exposure to Perfluorooctanoate and Risk of Overweight at 20 Years of Age: A Prospective Cohort Study”; Research; May 2012, vol. 120

Her kan du læse mere om Forarbejdet mad – årsag til fedmeepidemi?    
Her kan du læse mere om forarbejdet kød Pålæg og bacon er kræftfremkaldende 
Her kan du læse mere om Kan gluten fremprovokere utæt tarm og autoimmune sygdomme?
Her kan du læse mere om Overvægt – er det noget i maden? 

Var du tilfreds med denne artikel Forarbejdet mad kan koste på helbredskontoen? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.