Overvægt – er det noget i maden?

Overvaegt - er det noget i maden?

Overvægt – er det noget i maden? Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at mere end halvdelen af alle danskere har et ønske om at tabe sig i vægt. Rigtig mange overvægtige tager sig sammen, er disciplinerede og opnår dermed det ønskede vægttab. Problemet er bare, at det kun er ganske få procent, der formår at holde vægttabet. Alt for ofte ryger de hårdt tilkæmpede tab af kilo på igen, ofte i form af fedt. Succesraten for vedligeholdelse af vægttab kan ligge på et meget lille sted. Emnet har været ivrigt drøftet henover sommeren, og det har affødt en række indlæg af mere eller mindre konstruktiv art. Hvad skyldes det, at flere og flere i den vestlige verden bliver tykkere og tykkere?

Der skal selvfølgelig en vis grad af overspisning til at oparbejde for mange kilo på sidebenene, der skal selvfølgelig også disciplin og en grundlæggende ændring af spisevaner til, hvis de skal smides igen. Men kan der være andre faktorer, som spiller ind, når vi taler om udvikling af overvægt eller vedligeholdelse af vægttab, faktorer, som vi måske ikke kender til eller har overset?

Danske forskere har eksempelvis fundet, at sammensætningen af vores tarmbiota kan have betydning for, om vi udvikler overvægt eller ej. Danske og norske forskere har tidligere fremlagt dokumentation for, at fedmeepidemien ikke alene skyldes overspisning og mangel på motion. Deres forundersøgelser har vist, at hormonforstyrrende stoffer i mad og emballager kan have betydning for udvikling af overvægt. Det var særligt stoffet perfluorooctanoate PFOA, der overraskede forskerne, og de fandt, at børn, født af gravide med høje PFOA niveauer, også havde høje insulin og leptin niveauer – hormoner, der er knyttet til udvikling fedme. Gravide, med høje niveauer af hormonforstyrrende stoffer i blodet, har ifølge disse forundersøgelser tre gange så høj risiko for at føde døtre, der er overvægtige som 20 årige, i forhold til kvinder med lave niveauer af disse stoffer i blodet. Et nyligt amerikansk forsøg bakker det skandinaviske op. De deltagere, der havde de højeste niveauer af fluorstoffer i kroppen, tog mest på igen efter et vægttab. Derfor er særligt fluorstoffer i forskernes søgelys, og professor Philippe Grandjean fra Syddansk universitet skal nu undersøge netop disse fluorstoffer og deres indvirkning på udvikling af overvægt og vedligeholdelse af vægttab.

Vi spiser flere og flere forarbejdede fødevarer. Forarbejdet mad er et udtryk, der kan anvendes om mad, der er blevet ændret fra dens naturlige form. Hvor der via moderne teknologi, kemikalier og industriel forarbejdning skabes et produkt, der muligvis gør det nemmere at tilberede aftensmaden, helt sikkert er både bekvemt og langtidsholdbart, men som helt sikkert også er næringsmæssigt helt anderledes og givetvis også en hel del dyrere end den oprindelige, naturlige råvare.

Igennem de seneste år, er vi blevet introduceret for mange tusinde nye kemiske stoffer. Det utal af kemikalier, som vi i dag omgives med, er langt mere omfattende end nogensinde set tidligere i historien. Nogle af disse stoffer ender i forarbejdede fødevarer, andre i konventionelle fødevarer atter andre i vores omgivelser. Kendetegnende for alle disse stoffer er, at vi ikke kender den langsigtede effekt af påvirkningerne, hverken på os selv eller på vores børn. Vi deltager på denne måde ufrivilligt i det største eksperiment nogensinde, endda uden at have givet vores samtykke til at deltage. Så måske kan en del af forklaringen på fedmeepidemien være kemien i mad og omgivelser? Vi ved det ikke endnu, men vi ved, at nogle af de stoffer, som vi udsættes for, er hormonforstyrrende, og mange af stofferne ophobes i fedtvævet. Methylkviksølv fra tun og laks, pesticidrester og glyphosat fra konventionelle afgrøder, phtalater fra babylegetøj, fluorstoffer fra emballager med mere. Alle disse stoffer ophobes i fedtvævet og virker hormonforstyrrende. Kan det tænkes, at kroppen holder på fedtet blandt andet for at beskytte os mod påvirkninger fra disse stoffer? Det er indtil videre kun gætteri, men urinprøver viser, at vi alle sammen går rundt med overraskende mange uønskede kemiske stoffer i os.

Jeg tror desværre ikke, at vi i tide hverken får reguleret eller ændret sønderligt ved indholdet af skadelig og hormonforstyrrende kemi i vores mad og omgivelser. Derfor kan vi gøre som mødrene gjorde i både USA og EU, da det kom frem, at der var sundhedsskadelig Bisfenol A i sutteflasker. Stoffet blev ikke forbudt, men det slap ud i medierne, at det kunne være skadeligt, og mødre i hele verden boykottede helt enkelt produkterne. Vi kan gøre det samme. Vi kan vælge økologiske fødevarer, undlade at spise tun, undgå opdrætslaks men derimod købe økologisk laks, undgå emballager og andre produkter, der indeholder fluorstoffer (læs mere herom i artiklen, som jeg linker til herunder) og i det hele taget være bevidste om, hvad vi byder os selv og vores børn. Sammen kan vi sende utvetydige signaler og dermed ændre udviklingen.

Du kan læse mere om fluor og fluorstoffer HER
Du kan læse mere om hormonforstyrrende stoffer og overvægt HER
Du kan læse mere om tarmbiota og overvægt HER
Du kan læse mere om økologisk laks HER

Var du tilfreds med denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat