Giftige fluorstoffer fører til ufrivilligt ammestop

10 sep, 2021 | Viden og Forskning

Giftige fluorstoffer kan fremtvinge ufrivilligt ammestop blandt nybagte mødre. Vi har længe vidst, at PFAS-fluorstoffer er ren gift for menneskekroppen og i særdeleshed for nyfødte. Men nu har en gruppe danske forskere også konkluderet, at de såkaldte perfluorerede fluorstoffer kan gøre det svært for kvinder at opretholde den vigtige amning af deres nyfødte.

De 4500 forskellige fluorstoffer, vi potentielt alle kan udsættes for idag, påvirker vores immunsystem negativt og kan forårsage overvægt. De er sat i forbindelse med øget kolesterol, forhøjet blodtryk og forringelse af reproduktionsevnen. De påvirker selvsagt fostre og nyfødte i særlig alvorlig grad. Stofferne er svært nedbrydelige og ophobes i vores miljø. Muligvis er de også kræftfremkaldende. Og de fleste af os er eksponeret for dem i større eller mindre mængder, da de findes i en lang række hverdagsprodukter som tandtråd, teflon-stegepander, vandafvisende tøj, sko, møbler, biler og mange flere imprægnerede produkter. Fluorstoffer bliver nedbrudt meget langsomt i forhold til andre stoffer og går blandt andet under navne som PFC’er, PFAS, PFOA og fluorcarbon

Kunstigt fremstillede perfluorerede fluorstoffer som PFAS har et langt, men velkendt synderegister, og desværre har danske forskere nu føjet endnu et punkt til listen: Kvinder med et højt indhold af de giftige fluorstoffer i blodet er mere tilbøjelige til at opgive at amme deres nyfødte.

Forskere fra Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet har fulgt 1300 nybagte mødre, og resultaterne af deres undersøgelser er skræmmende: Hver gang mængden af PFAS i kvindernes blod blev fordoblet, steg risikoen for, at kvinderne måtte stoppe deres amning, med 20 %. Og her er vel at mærke ikke tale om kvinder, der har været udsat for høj eksponering af giftstofferne. Tværtimod. Ifølge forskerne gør de negative effekter sig gældende selv ved meget lav tilstedeværelse af flourstofferne.

Forskerne har endnu til gode at bevise, præcist hvordan PFAS påvirker amningen, men de formoder, at de negative resultater skyldes, at flourstofferne er hormonforstyrrende. Eksperimenter med mus antyder, at PFAS skader udviklingen af det sårbare kirtelvæv i brystet og gør det svært at producere mælk nok.

Vi ved også, at tilstedeværelsen af blot små bitte mængder perfluorerede fluorstoffer hos gravide kvinder, kan påvirke fosteret og de lille nyfødte. Et helt nyt studie har nemlig vist en sammenhæng mellem morens PFOS og PFOA niveauer og de nyfødtes samlede risiko for infektionssygdomme. PFOS og PFOA stoffer fra moren øger markant forekomsten af ​​både milde og alvorlige infektioner hos barnet.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det uacceptabelt, at vi hovedløst tillader alle disse mærkelige kemiske stoffer i vores tøj, møbler, tæpper, biler, emballager med mere. Det nærmest skriger til himlen, at myndighederne igen og igen lader tvivlen komme de skadelige stoffer til gode i stedet for at værne om borgernes sundhed? Hvorfor skal vi danskere betale med vores helbred og lade industrien slippe afsted med hvad som helst? Jeg forstår det ganske enkelt ikke.

Hvor ville jeg dog ønske, at vi snart fik afskaffet den omvendte bevisbyrde. At vi gjorde det til en selvfølgelighed at undersøge et produkt eller et stofs eventuelle skadelige effekter, inden vi godkender dem. Havde vi gjort det, kunne vi for eksempel have undgået den kedelige sag i Korsør, hvor over hundrede mennesker har PFOS-værdier i blodet, der ligger mere end 25 gange over grænseværdien, fordi de har spist kalvekød fra dyr, der har græsset i nærheden af områder, hvor man har øvet brandslukninger eller ved brandstationer.

Ligeledes kunne flere danske kvinder formodentligt være i stand til at amme deres spædbørn lige så længe, de har lyst til og de små børn kunne spares for infektioner og feber i de første måneder af deres levetid. Lad os for pokker få strammet op på reglerne og få afskaffet den omvendte bevisbyrde én gang for alle. For vores alle sammens skyld.

Referencer:
Clara Amalie Gade Timmermann, Marianne Skovsager Andersen, Esben Budtz-Jørgensen,  Philippe Grandjean, Tina Kold Jensen et al;, Pregnancy exposure to perfluoroalkyl substances, prolactin concentrations and breastfeeding in the Odense Child Cohort, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2021
Exposure to perfluoroalkyl substances during fetal life and hospitalization for infectious disease in childhood: A study among 1,503 children from the Odense Child Cohort

Du kan læse artiklen her Fluorstoffer koster menneskeliv
Du kan læse mere her i artiklen Hvad er fluorstoffer?
Du kan læse mere her om Forbud mod perfluorerede stoffer i mademballage 
Du kan læse mere her om Hormonforstyrrende stoffer og overvægt 

Var du tilfreds med denne artikel Giftige fluorstoffer fører til ufrivilligt ammestop? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned. .

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.