Gode råd mod depression

21 feb, 2017 | Viden og Forskning

Gode råd mod depression. Depression kan have mange årsager, og der findes ikke en enkelt behandling eller pille, som kan fjerne de grundlæggende årsager til en eventuel nedtrykthed eller depression. Nogle former for dybe depressioner kræver såvel medicinsk som psykiatrisk behandling, mens andre – lettere depressioner – kan afhjælpes via naturlige tiltag.

En depression kan opstå på baggrund af ændrede livsomstændigheder eller mangel på helt konkrete og helt basale mikronæringsstoffer. Vitaminer og mineraler er nemlig afgørende for, at vi selv kan danne de humørfremmende signalstoffer i kroppen. Ved at sikre kroppen tilstrækkelige mængder af disse mikroskopiske næringsstoffer, ved at tage fat om den bagvedliggende livsudfordring, kan vi formå på naturlig vis at få genskabt balancen i den indre biokemi og dermed såvel forebygge som afhjælpe indre biokemisk kollaps og depression. Hermed fem enkle råd, der kan undersøges og anvendes efter behov:

1. Det kan være en god ide først og fremmest at finde frem til eventuelle årsager til depression eller nedtrykthed – hvis det er muligt.

2. Søg hjælp og redskaber til tackling af årsagen. Tag udfordringen op, orienter eventuelt en person, som du har tillid til om dine planer, og tag ansvar for dit eget liv og helbred. Husk på at det er når livet udfordrer os, at vi lærer allermest.

3. Vær yderst kritisk i relation til dit indtag af stimulanser som sukker, hvidt brød, fast food, kaffe, sort te og alkohol under en eventuel depression. Behovet for disse ting kan øges, når vi er kede af det, men de kan også forværre tilstanden. Disse stimulanser kan i lighed med stress dræne kroppen for vitale næringsstoffer. Udelad derfor så vidt muligt disse fødeemner og modvirk eventuel stress med ro og hvile.

4. Sørg for at spise sundt, økologisk og varieret. Indtag af tilstrækkeligt med omega 3 fedtsyrer hver dag fra hørfrø, hørfrø- og hampefrøolie eller små, fede fisk eller højkvalitetsfiskeolie er en rigtig god investering i relation til at skabe optimal hjernekemi, kropsbalance og bedre humør. Tilstrækkeligt høje B vitamin niveauer i kroppen er afgørende for dannelsen af de humørfremmende signalstoffer serotonin og melatonin. Særligt B6 vitamin er vigtigt, og helt afgørende for at tryptofan kan omdannes til serotonin, der er budbringeren af det gode humør. Rigtig mange mennesker, der oplever depression, mangler såvel tryptofan som B6 vitamin. Derfor kan det være en god ide at optimere indtaget af tryptofan (se artikel herunder), tage et B6 vitamin tilskud sammen med et B kompleks dagligt, og altid sammen med en multivitamin/mineralpille af høj kvalitet. D vitamin har ligeledes stor betydning for vores humør (se artikel herunder).

5. Kom ud i naturen og få dagslys og motion. Dagslys om dagen, fuldstændigt mørke om natten og daglig motion er faktorer, der har virkelig stor betydning for dannelsen af signalstoffer, for humøret og for overskud til at tackle livets udfordringer.

Oplever du depression og vil du gerne supplere ovennævnte med naturlige humørstimulerende midler, så kan du læse mere i de øvrige indlæg, der er i dette nyhedsbrev. Her tillader jeg mig at foreslå to konkrete produkter, der er helt naturlige og bivirkningsfri. Du kan finde mange informationer om vitaminer og mineraler samt om omega 3 fedtsyrer på min hjemmeside. Du kan søge på konkrete emner og ord i søgefeltet på forsiden af min hjemmeside.

Læs også:
Er ubalance i tarmbiotaen årsag til depression?
Usaglig kritik af Perikon / Perikum
Undgå Vinterdepression – Gode Råd Mod Vinterdepression
Perikon mod depression? Mere effektivt end lykkepiller!

Var du tilfreds med denne artikel med gode råd om depression? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.