Granatæbler er supersunde – læs alt om granatæblekerner

22 nov, 2023 | Viden og Forskning

Granatæblekerner eller granatæblesaft indeholder så mange gavnlige plantenæringsstoffer, at hvis du spiser granatæblekerner eller drikker granatæblejuice hver dag, så kan disse stoffer have en seriøst styrkende og beskyttende effekt på din krop og hjerne samt hjælpe dig med at holde hud og hukommelse spændstig og tillige forebygge alvorlig sygdom.

Vælg altid økologiske granatæbler
Først og fremmest skal du altid vælge økologiske granatæbler, da konventionelle granatæbler sprøjtes meget og dermed ligger i top på listen over råvarer med et højt indhold af pesticidrester. Så udover at økologiske granatæbler er spækket med antioxidanter og har antiinflammatorisk effekt, så indeholder granatæblekerner også stoffer, der virker beskyttende på hjerneceller, på kroppens immunforsvarsceller og på kroppens celler generelt. De har anti-cancer effekt, booster ganske enkelt immunforsvaret og kan samtidig øge hudens elasticitet og spændstighed.

Granatæblekerner mod kræft
Granatæblekerner indeholder udover store mængder C-vitamin også andre potente stoffer med antioxidant virkning også ellaginsyre, der udover at holde rynkerne på afstand også kan stimulere kroppen til dannelse af stoffet urolithin A – en kraftfuld aktør i kampen mod kræft. Granatæblekerner er også rige på polyfenoler, som vi ellers kender mest for de sundhedsgavnlige stoffer, der findes i rødvin.

Et stof i granatæbler kan stimulere til dannelse af urolithin A, der har vist sig som en kraftfuld aktør i kampen mod kræft, da den naturligt kan booste kroppens tumorbekæmpende immunceller –
T-celler – og dermed hjælpe til i kroppens bekæmpelse af sygdommen. Granatæbleforbindelser forbedrer således, ifølge forskere hos Georg-Speyer-Haus, kroppens immuncellers evne til at bekæmpe kræft, idet processen sætter T-cellerne bedre i stand til at modvirke kræftceller. Stoffet har vist sig særligt effektivt mod bugspytkirtelkræft, tyktarmkræft og bugspytkirtetlkræft. Urolithin A begrænser effektivt tumorvækst og virker endda i synergi med eventuel immunterapi.

Det kan derfor på mange måder være særdeles sundhedsgavnligt at spise eller drikke granatæblekerner hver eneste dag.

Sådan anvender du granatæblekerner i maden
Først og fremmest skal du have kernerne ud af æblerne, så halver æblet, pak det ind i en plasticpose eller i et gammelt viskestykke, anvend en hammer eller skaftet af en køkkenkniv og bank på de halve æblestykker. Det løsner kernerne, som du så let kan lirke ud i posen eller viskestykket. De smager dejligt friskt og er som sagt supersunde.

Du kan anvende økologiske granatæblerne i salater, sammen med bagte rødbeder og kartofler, sammen med bagte auberginer med krydderurtedressing eller i desserter samt i din kernemysli og over din grønne morgenmadssmoothie.

Du kan også lave din egen granatæblejuice, der ligesom kernerne er fyldt med de gavnlige antioxidanter. Juicen laver du ved på samme måde at hamre på det hele granatæble, så kernerne løsner sig, så prikker du huller på æblet og lader saften dryppe ud i et glas. Du kan også, køre kernerne igennem en juicemaskine, ligesom du kan købe økologisk granatæblesaft i helsekostforretningerne.

Referencer:
Good News Network November 1, 2022
Georg-Speyer-Haus October 20, 2022
Immunity October 18, 2022
Intro Onco Targets Ther. 2021; 14: 3199–3208., Conclusion

Her finder du opskriften på Salat med granatæbler og auberginer 
Her finder du opskriften på Salat med granatæbler og søde kartofler
Her finder du opskriften på kernemysli med granatæblekerner
Her finder du opskriften på Granatæble smoothie

Var du tilfreds med denne artikel Granatæbler er supersunde – læs alt om granatæblekerner? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Kvinders biologi – der er stadig meget vi ikke ved…

Kvinders biologi – der er stadig meget vi ikke ved…

Indenfor læge- og forskningsverdenen har erkendelsen af, at der er forskel på kvinder og mænds fysiologi og reaktionsmønstre, været længe undervejs. I dag er vi heldigvis nærmere en forståelse for, at mænds og kvinders biologi er forskellig, men det afgørende...

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

D vitamin regulerer også kolesterol og blodtryk

Vi ved, at tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer er livsvigtige for os mennesker. Det hormonlignende vitamin er først og fremmest vigtigt for immunforsvaret, hormonbalancen og knoglestyrken, og D3 vitamin har i det hele taget rigtig mange beskyttende funktioner i...

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

72 timers faste kan være gavnligt, viser ny forskning

For cirka ti år siden skrev jeg en e-bog om faste. Det var i forbindelse med offentliggørelsen af et dengang nyt og ret interessant forskningsresultat, der viste, at mus, der blev udsat for 72 timers let faste (flydende mad), blandt andet begyndte at producere nye...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!