NAD+ – energigivende og beskyttende

1 jan, 2026 | Viden og Forskning

NAD+ bidrager til et normalt energigivende stofskifte, reducerer træthed og udmattelse og samtidig beskytter det din hud og dine celler.

Vi lever længere og længere, og netop derfor er det ekstra vigtigt at vi får sat ind på sundhedskontoen, mens vi kan, så vi kan sikre os en alderdom i sundhed og livsglæde. Helt ny forskning understøtter tanken om, at vi selv skal blive bedre til at tage vare på vores sundhed. Epigenetikken er en forskningsretning, der viser, at det er realiserbart for os mennesker at gøre en indsats for både at leve længere og sundere. Helt ny forskning fra Harvard giver også brugbare redskaber i forhold til den mad, vi vælger at spise, det kan du læse om HER, hvor den primært plantebaserede madplan vinder stort, men hvor også et dagligt indtag af vitaminer og mineraler forekommer væsentligt sammen med den sunde mad.

Stoffet NAD+ er på manges læber, det indgår i kroppens energistofskifte og det ser ud til at kunne hjælpe med at holde os friske og i vigør med årene. Det er interessant, og derfor dykker vi lidt ned i det her i artiklen.

Sådan danner du NAD+
Niacinamid er en af to hovedformer af vitamin B3. Den anden hedder niacin eller nikotinsyre. Sidstnævnte er – i modsætning til niacinamid – kendt for at forårsage en forbigående rødmen, fordi det får blodårerne til at slappe af og derfor øges blodgennemstrømningen kortvarigt. De to stoffer ligner hinanden, og organismen anvender dem blandt andet til dannelse af de energigivende og cellebeskyttende co-enzymer NAD+ og NADH. NAD+ står for nikotinamid adenin dinukleotid og er den oxiderede form af stoffet. NADH er den reducerede form.

Kroppen kan selv danne NAD+ både ud fra NADH, men også ud fra de to B3 vitaminformer omtalt ovenfor eller nikotinamid ribosid NR eller nikotinamid mononukleotid NMN. Sidstnævnte form for B3 vitamin, NMN, er ikke umiddelbart tilgængelig i handelen i Danmark. Derimod er det muligt frit at købe B3 vitamin i niacin i NE- og NR-former samt NADH i handelen herhjemme. Disse tre former for B3 vitamin kaldes ofte for NAD+ boosters, fordi kroppen selv kan omdanne dem til NAD+, som de fleste af os har helt naturligt i vores celler. De mindre gode nyheder er, at din evne til at danne dem svækkes med alderen.

NAD+ og NADH er såkaldte co-enzymer, der blandt meget andet også indgår i energidannelsen, i stofskiftereguleringen, i blodsukkerreguleringen samt i beskyttelsen af huden og immunforsvarets T-celler. De forbindes desuden i en række forskningsresultater med højere insulinfølsomhed og langsommere aldring. NAD+ er helt afgørende for vores energidannelse, og energi er selvfølgelig helt fundamentalt for, at vi mennesker kan gøre alt det, vi gerne vil, også når vi bliver ældre.

En række forhold er herudover med til at sikre kroppens små energifabrikker de nødvendige næringsstoffer. Det er blandt andet en sund og primært plantebaseret mad, daglig bevægelse og en god nattesøvn, men altså også stoffet NAD+. Kroppens vigtige energifabrikker, mitokondrierne, finder du inden i cellerne, og såvel næringsstoffer fra maden som molekylet NAD+ – er selve forudsætningen for, at dine cellers mitokondrier overhovedet kan danne energi. Dette molekyles sundhedsmæssige betydning kan sammenlignes med betydningen af en god nattesøvn og motion.

NAD+ niveauerne daler med alderen
NAD+ og NADH-niveauerne falder helt naturligt fra du er helt lille og hele resten af livet. Nogle forskere vurderer, at vores niveauer reduceres med cirka 50% hver 20. år. Undersøgelser blandt ældre mennesker har vist, at deres niveauer af NAD+ generelt ligger meget lavt.

Der er adskillige årsager til, at niveauerne af NAD+ falder med alderen:

  1. Mangel på B3 vitamin i niacin eller nikotinamid former
  2. Mangel på det enzym, som indgår i omdannelsen af B3 forløberne til NAD+. Det enzym hedder NAMPT, og dannelsen af det kan blandt andet stimuleres af daglig motion.
  3. Dit indtag af forarbejdede omega 6 planteolier, som vindruekerneolie, majsolie, solsikkeolie eller raffineret rapsolie, som ofte er at finde i færdigmad og fast-food, kan bidrage til en uafbalanceret fedtsyreprofil med for meget omega 6 af for dårlig kvalitet og for lidt omega 3. Det kan føre til øget inflammation, hvilket igen kan øge kroppens behov og forbrug af NAD+ og NADH.

Jo lavere niveauer af NAD+ du har i kroppen, jo mere træt vil du givetvis føle dig. Lave niveauer kan også føre til insulinresistens og høje kolesterolniveauer. Jo højere niveauer af NAD+ du har i kroppen, jo mere velfungerende og energifyldt vil du formodentlig føle dig.

Mine personlige valg
Personligt spiser jeg derfor, udover min gode, økologiske mad, min 100-års pakke samt 2 × Bio-NAD+ Booster fra Pharma Nord. Det er en specialfremstillet NAD+ Booster, der indeholder en unik kombination af B3 i nikotinamid og nikotinsyre formerne, der langsomt frigives i løbet af dagen. Den anbefalede dosering af Bio-NAD+ Booster er to til tre tabletter/dagligt, og de bør ALTID indtages sammen med en multivitamin af høj og letoptagelig kvalitet, som også indeholder de øvrige B vitaminer. Alle vitaminer og mineraler spiller sammen, derfor er det helt afgørende for et godt resultat, at enkelt vitaminer eller mineraler indtages sammen med en højkvalitets multi. Det kan eksempelvis være Nature’s Own CoQ10 multi. Denne multivitaminmineral er i food state kvalitet og dermed med høj optagelighed.
Dette er ikke en reklame!

Referencer:
Pirinen E, Auranen M, Khan NA, Brilhante V, Urho N, Pessia A, Hakkarainen A, Kuula J, Heinonen U, Schmidt MS, Haimilahti K, Piirilä P, Lundbom N, Taskinen MR, Brenner C, Velagapudi V, Pietiläinen KH, Suomalainen A.; “Niacin Cures Systemic NAD+ Deficiency and Improves Muscle Performance in Adult-Onset Mitochondrial Myopathy”; Cell Metab. 2020 Jun 2;31(6):1078-1090.
Breglio KFKnox KMHwang J, et al.; “Nicotinamide for Skin Cancer Chemoprevention”; JAMA Dermatol. 2025;161(11):1140–1147
Yaku K, Okabe K, Nakagawa T. NAD metabolism: Implications in aging and longevity. Ageing Res Rev. 2018 Nov;47:1-17.

Her kan du læse artiklen Aldring kan forhales
Her kan du læse artiklen Hvad er epigenetik?
Her kan du læse mere om NAD+ – stoffet, der kan holde dig sund og vital

Var du tilfreds med denne artikel om NAD? – energigivende og ebskyttende? Så må du gerne klikke “kan godt lide” under opskriften. Tilmeld dig også mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

D-vitamin beskytter din hud og dig mod sygdom…

D-vitamin beskytter din hud og dig mod sygdom…

Lave D3-vitamin niveauer udgør en sundhedsmæssig udfordring, særligt i Danmark på denne tid af året, men også globalt. Herhjemme er det netop her om foråret, hvor allerflest ligger lavt på det livsvigtige D3-vitamin. Et nyere studie fra 2025, der havde til formål at...

Hormoner har også brug for vitaminer

Hormoner har også brug for vitaminer

Vi producerer mange forskelligartede signalstoffer og hormoner i vores væv og kirtler overalt i kroppen. De er helt og aldeles afhængige af en tilstrækkelig forsyning af både vitaminer og mineraler for at kunne producere signalstoffer og hormoner af høj kvalitet....

Værdien af en daglig gåtur

Værdien af en daglig gåtur

Løkke er under valgkampen blevet kendt for sine 10,000 daglige skridt, og faktisk er en daglig gåtur en helt fremragende måde, hvorpå du kan forbedre såvel din fysiske som din mentale sundhed. Det er ikke ny viden, at der er mange sundhedsfordele ved at gå, men nyere...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.