Sådan skal du spise, siger forskerne

28 jan, 2019 | Viden og Forskning

Sådan skal du spise, siger forskerne,  for både at redde verden og forbedre dit helbred. Vi har hørt det før, men nu har et stort hold forskere sat en fed streg under det – vi skal spise grønnere og skære ned på rødt kød og sukker.

Forskerne har slået alarm: Hvis vi ikke vil aflevere en ødelagt og udtæret jordklode til de næste generationer, skal vi ændre på fødevareproduktionen nu – og dermed også på vores madvaner. Fødevareproduktionen er den største enkeltstående trussel mod vores miljø. Omvendt er fødevarer også dén enkeltstående faktor, som mest effektivt kan forbedre både din personlige sundhed og et bæredygtigt miljø på kloden.

37 specialister fra 16 forskellige lande har arbejdet i tre år for at finde ud af, hvad der helt præcist skal til for, at vi kan leve op til de mål, vi selv har sat os for at bevare vores jordklode i bl.a. Parisaftalen og i FN’s Verdensmål – og svaret er, at det kræver intet mindre end en global landbrugsrevolution. Anbefalingerne lyder på, at vi skal halvere indtaget af kød (det gælder især mændene) og sukker – og samtidigt øge indtaget af grønt, frugt, bær, nødder og bælgfrugter til det dobbelte. Ser vi tallerkenmodellen for os, svarer det til, at vi fylder halvdelen af tallerkenen med grønt, mens cirka en femtedel er fuldkorn og kartofler, resten kan være proteiner og sunde fedtstoffer som en eksempelvis en god ekstra jomfruolivenolie, kerner, nødder, mandler og hørfrø. Det røde kød skal indtage en langt mindre fremtrædende plads på fremtidens tallerken og reduceres til cirka 14 gram om dagen – eller det, der svarer til én bøf om ugen. Det øvrige proteinindtag kan med fordel stamme fra bønner og bælgfrugter.

Tre milliarder mennesker lider allerede af fejlernæring, og det vil kun blive værre, hvis vi ikke gør noget. For om bare 30 år vil der simpelthen ikke være mad nok til at brødføde os alle med sund og bæredygtig mad, hvis ikke vi begynder at tænke på, hvordan vi udnytter vores jord. Hvis alle klodens beboere derimod følger forskernes anbefalinger, ville vi kunne forhindre 11 millioner for tidlige dødsfald – svarende til ca. 20 % af alle voksne dødsfald. Og det er da alligevel noget! Oveni købet ville vi nedbringe udledningen af drivhusgasser, mindske forureningen og øge biodiversiteten.

At tage ansvaret for hele kloden på sine skuldre er nok lige lovligt meget forlangt. Men vi kan jo altid begynde med at tage ansvaret for vores egen sundhed – og så håbe, at den sunde levevis breder sig i takt med, at vi finder ud af, hvor meget godt det gør for vores helbred og velbefindende. Og for klodens. Du kan jo prøve et par grønne og sunde opskrifter herunder, for sådan siger forskerne, at vi skal spise.

Du kan prøve syv sunde dage med min nye e-bog, der er baseret på denne forskning. Bliv medlem og køb bogen til KUN 29,- HER
Du kan finde opskriften på pasta med valnøddesauce HER
Du kan finde opskriften på grønsagssuppe med kryddercreme HER
Du kan finde opskriften på tomatsuppe HER
Du kan finde opskriften på spinatlasagne HER

Du kan også læse mere om:
Sådan finder jeg den bedste olivenolie HER
Sundt fedt HER
Middelhavskost er sundt HER

Referencer: https://eatforum.org/content/uploads/2019/01/EAT-Lancet_Commission_Summary_Report.pdf
https://www.bmj.com/content/337/bmj.a1344.long, https://dadun.unav.edu/bitstream/10171/28216/2/MartinezNewEngland.pdf
https://www.amjmed.com/article/S0002-9343(13)01111-X/

Var du tilfreds med denne artikel Sådan skal du spise, siger forskerne? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny viden om magnesium og blodtryk

Ny viden om magnesium og blodtryk

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende...

Lidt om elektrolytter

Lidt om elektrolytter

Der tales meget om elektrolytter for tiden. Elektrolytter er ganske enkelt et udtryk for mineraler som natrium, kalium, calcium og magnesium. De har stor betydning for kroppens sundhed, herunder væskebalancen, musklerne og nervesystemets signalleringer. De har også...

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Dine valg af bønner, vand og brygmetode har stor betydning for din kaffes smag og sundhed. Ristede kaffebønner kan anvendes til alle former for bryggemetoder. Normalt inddeles kaffe i espresso- eller filterkaffe og forskellen på disse er normalt ristningsgraden. Der...