Sukker og The Bliss Point
Vidste du, at den perfekte mængde tilsat sukker, salt og fedt kan have en nærmest magisk virkning på din hjerne? Du føler dig tilfreds af et sådant mix, og den viden udnytter fødevareproducenterne. Kombinationen udgør dog en veritabel bombe under folkesundheden
Det var matematikeren Howard Moskowitz, der i 80erne regnede ud, præcis hvor meget fedt, salt og sukker, der skal til for at fremkalde et lille saligt kick af lykke i hjernen. Og det er især sukkeret, der har en effektiv indflydelse på hjernekemien og dermed humøret. Sukker gør dig lidt høj, energifyldt og tilfredsstillet. For en stund i hvert fald.
Og så er det billigt…
Ikke så underligt, at fødevareindustrien tilsætter sukker til snart sagt alt på supermarkedets hylder. Tjek selv deklarationen på færdigretter som pizza eller på brød og knækbrød. Grovbollerne er som regel pivsøde og nogle typer rugbrød fortjener reelt betegnelsen ”kage”. The Bliss Point kaldte Moscowitz sin formel; Lykkepunktet. Og han gik grundigt til værks. I et af sine studier testede han ikke mindre end 59 forskellige variationer af sødme på 3.000 smagstestere. Selv på dyre restauranter må du regne med, at kokken kender til begrebet The Bliss Point og derfor har tilsat rigelige mængder af sukker, fedt og salt i håbet om at gøre dig glad og tilfreds… men på ingen måde sund.
Den store taber i spillet om den gode smag er folkesundheden. Store mængder sukker får nemlig kroppen til at ældes hurtigere og øger risikoen for en lang række sygdomme såsom type 2-diabetes, Alzheimer og demens. Sukker er også vanedannende. Hvis vi vænner vores børn til at alting smager lidt sødt og skåner dem for det bitre, som er den smag, de fleste har sværest ved at blive venner med, kan det få sundhedsmæssige konsekvenser, forudser forskere, der har undersøgt nye og gamle kålsorter. Analyser viser nemlig, at de gamle sorter, som indeholder flest bitterstoffer, på tre måneder kan kurere adskillige patienter med type 2-diabetes, hvis de spiser 500 gram rodfrugter af de gamle sorter om dagen. Patienter med type 2-diabetes, der spiser 500 gram rodfrugter af nyere sorter, som er mildere og mere søde, har ikke samme effekt. Meget tyder altså på, at der til bitterstofferne og den bitre smag knytter sig næringsstoffer og sporstoffer, som er gavnlige for helbredet.
Et højt sukkerindtag belaster organismen og kan blandt andet øge risikoen for:
· Leverbelastninger
· Høje LDL kolesterol- og triglyceridniveauer
· Øget inflammation
· Insulinresistens (forstadiet til type 2-diabetes)
· Type 2 diabetes
· Metabolisk syndrom
· Hurtig aldring
· Alzheimers sygdom og demens
· Overvægt, særligt i form af fedtdeponeringer lige midt på maven
The Bliss Point beskyldes desuden for at øge forbrugernes madafhængighed og sukkertrang. Vi har simpelthen vænnet os til, at alting skal smage en smule sødt og sætte os i bedre humør. Der skal en regulær afvænning til at komme ud af trangen til det søde. En uge uden sukker, men i stedet med masser af rene råvarer, økologiske grøntsager og gode uraffinerede olier, nødder og frø er tilstrækkeligt til at afvænne hjernen fra den vildfarelse igen.
Sukker sammenlignes indimellem med narkotika, men den sammenligning holder ikke. Sukker i små mængder er bare energi, det er først når vi får for meget, at det går galt. Og det får mange af os, for selv om du springer desserten over og holder igen med det søde, kan du dårligt undgå det skjulte sukker.
Hvis du ikke har tid til at dyrke gamle kålsorter og tilberede din mad og brød selv, må du holde øje med indholdsdeklarationer og være yderst kvalitetsbevidst i dine valg af råvarer. Er der sukker eller andre sødende ingredienser i en vare, så skal det fremgå af varedeklarationen. De ingredienser, der er mest af i varen, står nævnt først. Og du vil sikkert blive overrasket over, at varer, som slet ikke burde indeholde tilsat sukker, indeholder pænt store mængder sukker. Det gælder eksempelvis frosne kartofler, pizza og andre færdigretter, madbrød, kødpålæg og juice. Spørg venligt, men bestemt og konsekvent efter de sukker- OG sødemiddelfri varianter. Kunstige sødemidler er nemlig heller IKKE et sundt alternativ til rigtigt sukker.
Masser af industrifremstillet og fast food mad indeholder tilsat sukker. Hold især øje med med:
Boller og brød (også bagerens, færdigt bagemix og også rugbrød kan indeholde ret store mængder tilsat sukker.)
Dressinger og saucer. Især i fedtfattige produkter er fedtet ofte erstattet af sødestoffer..
Frugtyoghurt er en dessert. Der bør max være fem gram sukker i.
Konserves, især marinerede og syltede madvarer som f.eks. karrysild og rødkål på glas. Gå efter produkter med max 10 gram sukker pr. 100 g.
Morgenmad – fiberrige produkter som All-Bran, Havrefras og Special K indeholder nemt op til 20 g sødestoffer pr. 100 g.
Sukker kan deklareres blandt andet som:
sukrose (sukker fra sukkerroer)
maltose (sukker fra malt)
dextrose (druesukker)
laktose (mælkesukker)
fruktose (frugtsukker)
glukose(majssirup)
højfruktosemajssirup HFCS
Kort sagt: ALT, hvad der ender på ”-ose” eller ”sirup” er sandsynligvis bare sukker i en lidt anden form, men med samme virkning som det hvide drys, mormor har i sukkerskålen.
En rapport, offentliggjort for et par år siden slår fast, at sukkerindustrien har haft store interesser i at fremme en fedtfattig diæt og skyde skylden for alverdens dårligdomme på fedt. Teorien bag indsatsen var, at hvis befolkningen reducerede fedtindtaget, så ville sukkerindtaget stige tilsvarende. Det har vist sig at holde stik, og konsekvenserne af denne kyniske strategi har bevirket en voldsom stigning i sukkerindtaget med store negative sundhedsmæssige konsekvenser til følge. Det kan du læse mere om i artiklen, som jeg linker til herunder.
Læs artiklen Den store løgn om sukker HER
Læs mere om højfruktose majssirup, der kan gøre dig tyk og syg HER
Du kan læse mere om, hvordan du spiser dig til kolesterol i balance HER
Du kan læse mere om fedt eller sukker, hvad der er værst HER
Du kan læse mere om sundt fedt HER
Du kan læse mere om studiet HER
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.
