Sunde Valnødder – Super Food for Hjerne og Krop

2 okt, 2021 | Viden og Forskning

Sunde valnødder – super food for hjerne og krop.

Valnødder er sunde og indeholder masser af sunde fedtsyrer, der er super food for hjerne og krop. Derfor er det lige nu, at du skal indsamle de sunde nødder, tørre dem og nyde de gode fedtstoffer og den dejlige smag fra valnødderne.

Jeg er så heldig at have et valnøddetræ i baghaven, og de sunde valnødder skal samles ind nu, lægges til tørre på en bakkesi, og når de er tørre, så er de klar til at blive knækket og spist. Jeg bruger mange valnødder i mit køkken, og jeg elsker deres gode smag og sunde fedtsyrer. Jeg bruger dem i bagværk, i min morgenmad, over salater, i en god mysli eller bare som de er.

valnød hjerne sund

Måske har du bemærket, at valnødder til forveksling ligner vores hjerner? Og valnødder er sunde og er super food for din hjerne og din sundhed. De indeholder nemlig et fantastisk mix af sunde fedtstoffer og gavnlige næringsstoffer, så det er en god ide – såvel for hjerne og krop – at gøre det til en vane hakke valnødder i myslien om morgenen og over grønkålssalaten om aftenen. Spis også gerne valnødder som snack imellem måltiderne, sammen med eksempelvis æbler, pærer eller gulerødder. Det smager fantastisk, mætter godt, nærer dine hjerneceller og stabiliserer blodsukkeret.

valnødder hjerne sunde

Nyere forskning fra Marshall University i USA viste, at små musemødre, der i forsøget fik masser af valnødder, havde en markant lavere forekomst at brystkræft. Den mængde valnødder musene indtog, svarer til cirka 50 g for mennesker, udtaler Elaine Hardman, der forestod studiet. Det var så overbevisende, at forskerne gik videre, og foretog genetiske analyser på såvel mus som mennesker. Disse analyser viste med samme tydelighed, at en valnødderig kost vil kunne påvirke genaktiviteten positivt for flere af de gener, der koder for brystkræft.

Så sæt roligt tænderne i efterårets lækre og sunde valnødder – super food for hjerne og krop. Mange helsekostforretninger har dem på tilbud lige nu. Køb dem vakuumpakket, så kan de holde sig. Alternativt kan du pakke valnødderne i mindre poser og fryse dem ned. Så har du let og hurtig adgang til mindre portioner til salater, brød, kager, mysli eller til sundt juleknas.

Referencer:
van den Brandt PA, Schouten LJ.; “Relationship of tree nut, peanut and peanut butter intake with total and cause-specific mortality: a cohort study and meta-analysis”; Int J Epidemiol. 2015 Jun;44(3):1038-49.
Liu X, Li Y, Guasch-Ferré M, et al; “Changes in nut consumption influence long-term weight change in US men and women”; BMJ Nutrition, Prevention & Health 2019; bmjnph-2019-000034

Læs også:

Nødder er sunde
Nødder mod Galdesten

Hvorfor Mandler er Sunde
Opskrift på valnøddeboller (og link til glutenfri valnøddeboller)
Her kan du læse mere om Hjernegod mad

Var du tilfreds med denne artikel? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.