Tag godt vare på dig selv
Måske har du også læst nødråbet fra ledende overlæge Inger Ros fra Bispebjerg Hospital i Politiken? Hun beskriver, hvordan hun hver eneste dag oplever de psykiske konsekvenser i befolkningen af den voldsomme og langvarige nedlukning. Inger Ros arbejder i den psykiatriske akutmodtagelse I København, og antallet af unge, ældre, tidligere psykiatriske patienter og mennesker med andre sygdomme, der nu oplever angst og depression, der henvender sig, er stærkt stigende.
Vi mennesker er sociale væsener, og Inger Ros oplever, at grænsen for stramninger og isolation for længst er overskredet for en stor gruppe mennesker. Hun ser hver dag de sande ofre for covid-19-pandemien, som hun udtrykker det, og undrer sig over, hvor længe regeringen fortsat tør sætte såvel økonomien og danskernes psykiske helbred på spil?
Det betaler sig derfor at gøre en indsats hver dag for at hjælpe, hjerne, humør og psyke. Vores hjerne er fantastisk, den er neuroplastisk og former sig efter den måde vi lever, spiser og tænker på. Og det er altså ikke sukker, cola, hvidt brød og fast food hjernen trives og udvikles på. Forarbejdet og sukkerrig mad kan påvirke din udnyttelse af hjernens kapacitet og muligheder negativt, hvorimod indføring af gode, økologiske råvarer, masser af grønsager og sunde fedtstoffer, suppleret af vitaminer, mineraler og fiskeolie af høj kvalitet kan have meget stor positiv betydning for vores velbefindende.
Så vil du gerne godt igennem denne udfordrende situation og udnytte din hjernes fantastiske muligheder for at hjælpe dig, så kan det anbefales at du indfører gode, sunde vaner og rutiner. For eksempel:
- Indfør en daglig stillestund, meditation, Mindfullness eller lyt til et stykke smukt musik
- Spis god og næringsrig, økologisk mad. Sørg for en stabil energitilførsel ved at spise både grønsager, sundt fedt og gode proteiner til hvert eneste måltid.
- Drik rigeligt med vand i løbet af dagen og undgå sodavand og andre sukkersødede læskedrikke
- Suppler med gode vitaminer og mineraler samt en fiskeolie af høj kvalitet. Læs mere via linket herunder
- Dyrk motion hver dag, enten Tai Chi, Chi Gong, yoga, løb, travetur, cykeltur eller en svingom på stuegulvet
- Indfør gode søvnvaner. Læs mere via linket herunder
- Lav noget hver dag, der gør dig glad. Grin gerne højt og inderligt
Tallene fra Statens Seruminstitut viser, at de, der er i størst risko for et alvorligt covid forløb er mænd, der er langt oppe i årene og i forvejen lider af en eller flere sygdomme. I det hele taget viser tallene, at risikoen for at dø med covid stiger med alderen. Langt de fleste, der er døde med covid er over 75 år og syge i forvejen. Indtil nu er der kun registreret få døde under 50 år. Det nævnes også, at de, der dør af covid formentlig har haft et lavt immunforsvar. Det kan skyldes mange ting, men det er godt at vide, at for de fleste kan det lade sig gøre via en aktiv indsats livet igennem at styrke immunforsvaret med god mad, fibre fra grønsager, en god nattesøvn, motion og eventuelt ekstra tilskud af blandt andet D vitamin, zink, selen og C vitamin. Immunforsvarets styrke og effektivitet daler med alderen, så vi kan risikere at have færre immunforsvarsceller af den slags, der skal til for at beskytte os mod vira, når vi bliver gamle. Det kan derfor anbefales at gøre en indsats for at styrke immunforsvaret hele livet. D vitamin har en eminent evne til at modulere og stabilisere immunforsvaret, og til at kunne hæmme den farlige cytokinstorm, der ofte ses ved alvorlige tilfælde af covid-19. Det betyder, at tilstrækkeligt høje D vitaminniveauer, for mange vil kunne hindre en tur på intensiv. Du kan læse, hvordan du tager godt vare på dig selv og styrker immunforsvaret helt naturligt, via linket herunder.
Her kan du læse artiklen Stærkt immunforsvar – helt naturligt
Her kan du læse artiklen om Sov godt – helt naturligt
Her kan du læse artiklen om D vitamin og covid-19
Her kan du læse artiklen Kan vitaminer og mineraler beskytte dig?
Her kan du læse artiklen Danske forskere anbefaler nu tilskud af D vitamin
Referencer:
Jain, A., Chaurasia, R., Sengar, N.S. et al.; “Analysis of vitamin D level among asymptomatic and critically ill COVID-19 patients and its correlation with inflammatory markers”; Sci Rep 10, 20191 (2020). https://doi.org/10.1038/s41598-020-77093-z
Huang, C. et al. Clinical features of patients infected with 2019 novel coronavirus in Wuhan, China. Lancet 395, 497–506. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(20)30183-5 (2020)
.Ilie,PC, Stefanescu, S, Smith,l. The role of vitamin d in the prevention of coronavirus disease 2019 infection and mortality resarch square,version 1, posted 08 apr, 2020, 10.21203/rs.3.rs-21211/
v1Martineau AR, Jolliffe DA, Hooper RL, Greenberg L, Aloia JF, Bergman P, Dubnov-Raz G.et al.; Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data; BMJ 2017; 356 doi: ttps://doi.org/10.1136/bmj.i6583 Published 15 February 2017, BMJ 2017;356: i6583
Kongsbak, M, Levring TB, Geisler C, Rode von Essen M The Vitamin D Receptor and T Cell Function; Front Immunol. 2013; 4: 148. Published online 2013 Jun 18. doi: 10.3389/fimmu.2013.00148 PMCID: PMC3684798 PMID: 23785369
Hey H, Schmedes A, Horn P, Brandslund i. Vitamin D mangel. Ugeskr laeger 2009. 171 (26):2179.
Hey, H. D- vitamin hvilken dosis? Ugeskr laeger 2010.
Christensen MJ, Hey H, Larsson I, Schmedes A, Brandslund I. Opfølgning af patienter med lavt D-vitamin. Nordisk Biokemi. 2012;25. 50-4
Horn P, Brandslund I, Schmedes A, Hey H. Effekten af sund skolekost på objektive blodparametre.Ugeskr Læger 2009;171 (26):2174.
Brot C, Darsø P. Forebyggelse, diagnostik og behandling af D-Vitamin mangel. Sundhedsstyrelsen 27.maj 2010
Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.
Var du tilfreds med denne artikel Tag godt vare på dig selv? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev.