Tid til D vitamintilskud

Forsiden Viden og Forskning Tid til D vitamintilskud

     6
Tid til D vitamintilskud

Tid til D vitamintilskud. Mangel på D vitamin kan nemlig øge risikoen for udvikling af en lang række sygdomme, og et studie, foretaget af Statens Seruminstitut og Kræftens Bekæmpelse har afsløret, at mange af os danskere mangler det livsvigtige, fedtopløselige D3 vitamin om vinteren.

Sommeren går på hæld og dermed også den høje sols livgivende stråler. Solen er den bedste kilde til kroppens dannelse af D vitamin, men om vinteren er solen sparsom og står lavt. Derfor er tiden nu igen inde for de fleste danskere til at tage et dagligt tilskud af D3 vitamin.

Mangel på D vitamin kan nemlig øge risikoen for udvikling af en lang række sygdomme, og et studie, foretaget af Statens Seruminstitut og Kræftens Bekæmpelse har afsløret, at mange af os danskere mangler det livsvigtige, fedtopløselige D3 vitamin om vinteren. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nutrients[1].

Det er 16 år siden, at den amerikanske forsker Michael Holick første gang fremlagde en stort set enslydende konklusion på sit forskningsprojekt[2]. Derfor må vi håbe, at denne nye, nu danske forskning og indsigt, langt om længe må afspejle sig i større fokus på D3 vitaminniveauerne. Tilstrækkeligt høje niveauer af D3 vitamin i kroppen ER nemlig susende vigtigt for vores sundhed og kan formentlig både spare mange af os for symptomer og lidelser og sundhedsvæsenet for store udgifter.

D vitamin eller influenzavaccine?

Tyske forskere fandt for mange år siden ud af, at tilstrækkeligt høje D vitamin niveauer kunne styrke immunforsvaret og indgå effektivt i bekæmpelsen af bakterier og vira. De anvendte blandt andet D vitamin forebyggende mod h5n1 fugleinfluenzaen. En nyligt publiceret gennemgang af forskningen på området konkluderer, at D vitamin spiller en rolle for immunforsvarets effektivitet, og det udelukkes ikke, at tilstrækkelige D vitamin niveauer kan have betydning i beskyttelsen mod influenzavira[3].

D3 vitamin er et af de vigtigste vitaminer, som vi kan danne. Det har hormonlignende status i kroppen, og netop denne status bevirker, at aktivt D vitamin er immunmodulerende, immunstyrkende og involveret i en lang række afbalancerende og sundhedsfremmende processer. Udover ovenstående eksempel har D3 vitamin stor betydning for din generelle sundhed, men også i forhold til forebyggelse af eksempelvis knogleskørhed, kræft og mange andre lidelser, herunder formodentlig også influenza.
Mangelsymptomer på D3 vitamin er træthed, uoplagthed, smerter i led og muskler med mere. Det er ikke en god ide at mangle D3 vitamin.

Tre ting du skal vide om D vitamin:

  1. D3 vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, som vi kender, og det er videnskabeligt dokumenteret, at tilstrækkeligt høje niveauer af D3 vitamin i kroppen, kan hjælpe i forebyggelsen af en lang række sygdomme. Det er sygdomme som kræft, osteoporose, diabetes, hjertekarsygdomme samt en lang række autoimmune sygdomme[4].
  2. Tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer i blodet sænker graden af inflammation i kroppen. Øget inflammation indgår i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme. I kombination med let vægttab kan effekten forstærkes[5].
  3. Tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer i blodet sænker blodtrykket og forebygger en lang række sygdomme[6]

Hvad skal jeg tage?

Tidligere troede vi, at D vitamin primært havde betydning for knoglesundheden, for såvel D3 vitamin og K2 vitamin hjælper kroppen med at anvende magnesium og calcium til at bygge stærke knogler. I dag ved vi, at D vitamin også har stor generel sygdomsbeskyttende effekt. Mangel på D vitamin kan ligeledes føre til forhøjet blodtryk, ligesom lave niveauer kædes sammen med en mulig øget risiko for udvikling af kræft.

Jeg kan anbefale D3 vitamintilskud fra Nature’s Own eller Nani, de er gode, letoptagelige food state kvaliteter og billige. Husk også altid at tage et multivitamin tilskud af høj kvalitet sammen med dine D vitaminer, for vitaminer og mineraler spiller sammen, og D vitamin har brug for andre vitaminer og mineraler for at kunne virke effektivt. Gode multivitamintilskud kan eksempelvis være Terra Nova multi, Nature’s Own CoQ10 multi eller Life Extension multi. Læs mere via linket herunder.

D vitamin skal tages som kosttilskud, det er den bedste måde at sikre tilstrækkeligt høje niveauer, da det ikke er muligt at spise sig til tilstrækkelige niveauer. Bed eventuelt din læge måle dine D3 vitaminniveauer og anvend overlæge Henrik Heys beregning til dosering (du kan læse hans artikel på Madforlivet.com herunder) og sørg for at dine niveauer ligger imellem 75 og 100 nmol/l hele året rundt.

Vil du vide mere?

Optimalt danner du D vitamin fra solens stråler. Herhjemme har vi kun få måneder om sommeren, hvor solen står tilstrækkeligt højt på himlen til at du kan danne D vitamin, men til gengæld kan cirka en halv time i solen i juni, juli eller august gi’ dig tilstrækkeligt af det fedtopløselige D vitamin, så der også er lidt til depoterne. Sørger du for at få sol i sommermånederne, så har du formodentlig tilstrækkeligt med D vitamin i depoterne til at klare dig til november måned. Derefter kan det så være en fordel for de fleste af os, der lever på de nordlige breddegrader, at tage et kosttilskud hver dag med D3 vitamin, indtil solen igen kommer frem. Det er ikke muligt, via maden, at spise sig til tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer om vinteren.

Du kan læse mere om gode vitaminer HER 
Du kan læse Henrik Heys artikel om D vitamin HER 
Du kan læse om D3 vitamin og immunforsvaret HER
Du kan læse om D3 vitamin og blodtryk HER

Referencer:

[1] Louise Hansen,Anne Tjønneland, Brian Køster, Christine Brot, Rikke Andersen, Arieh S. Cohen, Kirsten Frederiksen and Anja Olsen;  “Vitamin D Status and Seasonal Variation among Danish Children and Adults: A Descriptive Study”; Nutrients. 2018 Nov; 10(11): 1801. PMCID: PMC6265892 PMID: 30463277
Robert P Heaney  Michael F Holick;  “Why the IOM recommendations for vitamin D are deficient”; Journal of Bone and Mineral ResearchVolume 26, Issue 3, First published: 04 January 2011  
[2] Arash Hossein-nezhad, MD, PhD and Michael F. Holick, PhD, MD; “Vitamin D for Health: A Global Perspective”; Mayo Clin Proc. 2013 Jul; 88(7): 720–755.
[3] Beata M. Gruber-Bzurat; “Vitamin D and Influenza—Prevention or Therapy?”; Int. J Mol Sci. 2018 Aug; 19(8): 2419. PMCID: PMC6121423 PMID: 30115864
Cannell J, Vieth R, Umhau JC, Holick MF, Grant WB, Madronich S, Garland CF, Giovannucci E.; “Epidemic influenza and vitamin D”; Epidemiol Infect. 2006 Dec;134(6):1129-40. Epub 2006 Sep 7.
[4] Pawel Pludowskia, Michael F., Katharina Kienreich, MayaSonih et al; ”Vitamin D effects on musculoskeletal health, immunity, autoimmunity, cardiovascular disease, cancer, fertility, pregnancy, dementia and mortality—A review of recent evidence”; Autoimmunity Reviews Volume 12, Issue 10, August 2013, Pages 976-989
[5] ”Effect of Vitamin D3 Supplementation in Combination with Weight Loss on Inflammatory Biomarkers in Postmenopausal Women: A Randomized Controlled Trial.”; Cancer Prev Res (Phila). 2015 Jul;8(7):628-35. doi: 10.1158/1940-6207.CAPR-14-0449.
[6] Effect of Vitamin D3 Supplementation in Combination with Weight Loss on Inflammatory Biomarkers in Postmenopausal Women: A Randomized Controlled Trial.”; Cancer Prev Res (Phila). 2015 Jul;8(7):628-35. doi: 10.1158/1940-6207.CAPR-14-0449.Duggan C1, de Dieu Tapsoba J2, Mason C2, Imayama I2, Korde L3, Wang CY3, McTiernan A3;

Var du tilfreds med denne artikel om D vitamin og tid til D vitamintilskud? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.