Træn mavefedtet væk

3 feb, 2021 | Viden og Forskning

Træning får det farlige mavefedt til at skrumpe. Har du også fået samlet et par kilo ekstra sammen i disse mørke måneder, og har de sat sig lige midt på maven, så er der gode og velunderbyggede råd at hente lige her. Rådet er kort og godt: Dyrk motion. For når du træner, udskiller dine muskler et særligt signalstof, som sætter gang i forbrændingen af det sundhedsfarlige mavefedt.

Der er forskel på det fedt, der sætter sig på maven, og det fedt, der sætter sig på hofterne.  Det er særligt det såkaldte mavefedt, der kan være skadeligt for vores velbefindende og helbred. Mavefedtet er det fedt, der gemmer sig inde i bughulen og sætter sig rundt om vores organer, og som ikke nødvendigvis kan ses. Dette fedt, der også kaldes visceralt fedtvæv, er forbundet med en øget risiko for udvikling af en lang række livsstilssygdomme, såsom hjertekarsygdomme, diabetes, Alzheimers sygdom og visse kræftformer.

De fleste af os ved nok, at motion er godt, hvis man vil tabe sig. Danske forskere har nu også afdækket, hvorfor det forholder sig sådan. De har nemlig fundet ud af, at signalstoffet Interleukin-6 (IL-6) spiller en vigtig rolle i forbrændingen af det uønskede mavefedt. Signalstoffet udskilles fra dine muskler, når du træner. I et forsøg undersøgte forskerne bag undersøgelsen, hvad der skete, når en gruppe forsøgspersoner fik et stof, der blokerede for optagelsen af netop IL-6, og resultatet var klart. Disse personers vægt ændrede sig ikke under træningen, mens de forsøgsdeltagere, der ikke havde modtaget blokaden, tabte sig. Og jo længere og jo hårdere, du træner, jo mere IL-6 udskiller dine muskler.

Forsøget blev foretaget uden, at deltagerne ændrede deres kostvaner, så man kunne være helt sikker på, at den tabte vægt kom fra træning og ikke fra ændringer i kosten. Læge og ph.d.-studerende Anne-Sophie Wedell-Neergaard, der står bag undersøgelsen, understreger i den forbindelse, at det ikke betyder, at man kan spise, hvad man vil og tabe sig, blot man træner. Tværtimod er der en god sandsynlighed for, at en sund kost ville have skubbet yderligere på det positive resultat, ligesom man ved, at en sund og varieret kost har en lang række andre fordele.

Mange danskere benytter årets første måneder til at gå på kur. Desværre oplever mange af os, at det er lidt mere udfordrende at få dyrket den daglige motion, nu hvor alle landets fitnesscentre er lukket ned. Men det bør ikke afholde os fra fysisk aktivitet. Tværtimod. For en rask gå-, cykle- eller løbetur udendørs kan heldigvis også bidrage med mere end blot udskillelsen af IL-6. Dagslyset og den friske luft i kombination med motion er nemlig saliggørende for humøret. Og for det overskud, vi alle sammen har så rigeligt brug for i denne tid.

Reference: Wedell-Neergaard AS, Lang Lehrskov L, Christensen RH, Legaard GE, Dorph E, Larsen MK, Launbo N, Fagerlind SR, Seide SK, Nymand S, Ball M, Vinum N, Dahl CN, Henneberg M, Ried-Larsen M, Nybing JD, Christensen R, Rosenmeier JB, Karstoft K, Pedersen BK, Ellingsgaard H, Krogh-Madsen R.; “Exercise-Induced Changes in Visceral Adipose Tissue Mass Are Regulated by IL-6 Signaling: A Randomized Controlled Trial”; Cell Metab. 2019 Apr 2;29(4):844-855.e3. doi: 10.1016/j.cmet.2018.12.007. Epub 2018 Dec 27. PMID: 30595477.

Her kan du læse artiklen Livtag med vægten
Her kan du læse Kom gennem vinteren i godt humør med motion 
Her kan du læse mere om En daglig gåtur er sundt
Her kan du læse om Den sundeste slankekur 

Var du tilfreds med denne artikel Træn mavefedtet væk? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev  og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tarmmikrobiomet – nøglen til dit liv i sundhed

Tarmmikrobiomet – nøglen til dit liv i sundhed

Vores forståelse for tarmmikrobiomets sundhedsmæssige betydning er stærkt stigende i disse år, ikke mindst takket være professor Oluf Borbye Pedersens imponerende forskningsresultater. Vi ved i dag, at blot små ændringer i sammensætningen af tarmens mikrober vil kunne...

Frikadellen – stolthed eller skændsel?

Frikadellen – stolthed eller skændsel?

Den danske svinekøds-frikadelle har igennem generationer stolt tronet på de danske middagsborde, og den kan vel nærmest betegnes som en klassiker. Men måske er det på tide, at vi fjerner det nostalgiske slør, der hviler over den lille klump svinekød stegt i fedt? For...

Det svære valg ved køledisken

Det svære valg ved køledisken

Der er mange valg at tage foran køledisken og også mange skjulte dilemmaer Det handler ikke bare om, hvilken ret, der skal på bordet, men også om klimavalg og dyrevelfærd. Og det er ikke nemme valg, påpeger forskerne. For desværre står vi overfor et dilemma, som mange...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.