Vær varsom med mavesyremedicin

Medicin mod mavesyre kan få alvorlige konsekvenser, hvis det anvendes hyppigt og forkert.

Sure opstød og halsbrand er noget, de fleste af os indimellem oplever. I Danmark bliver der udskrevet syreneutraliserende medicin som aldrig før mod disse symptomer, men der er grund til at være kritisk, for i værste fald kan medicinen få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Når mavesyren indimellem strømmer opad fra maven til spiserøret, kan det give sure opstød, halsbrand og sågar smerter i bryst og mave. Fænomenet kaldes refluks og kan føles meget ubehageligt, da mavesyre indeholder koncentreret saltsyre. De fleste mennesker oplever fra tid til anden refluks, uden at det giver anledning til større gener, men for nogle mennesker kan reflukssymptomerne forekomme hyppigere og mere generende og måske endda resultere i et besøg hos lægen.

I mange år har lægerne nærmest pr. definition udskrevet syreneutraliserende og syrehæmmende medicin mod reflukssymptomer. Ja, faktisk er salget mere end fordoblet på blot 15 år. Men faktum er, at medicinen i værste fald kan gøre mere skade end gavn; et faktum, som sundhedsmyndighederne i USA nu advarer imod, mens der sjældent gøres opmærksom på det herhjemme.

Hvorfor danner vi mavesyre?
Lad os først kigge på mavesyrens funktioner, og mulige årsager til reflukssymptomerne. De kan nemlig bunde i andre problematikker, som løses bedre på anden vis:

Mavesyre er helt essentielt for en velfungerende fordøjelse og din generelle sundhed. Den gør det af med skadelige bakterier og er en aktiv medspiller i fordøjelsen af din mad. Du kan takke mavesyren for, at de proteiner, du spiser, bliver nedbrudt til livsvigtige aminosyrer, som er helt afgørende for dit helbred og velbefindende. Mavesyren spiller også en fremtrædende rolle i dannelsen af B12-vitamin, som har mange vigtige funktioner, såsom at holde os kognitivt raske, producere røde blodlegemer, opretholde vores energiniveauer og danne nye, sunde celler.

For høje eller for lave mavesyreniveauer giver samme symptomer
Det er med andre ord vigtigt for kroppen, at mavesyreniveauerne er i balance og hverken for høje eller for lave. Og her kommer vi til kernen af problemet med den heftige udskrivning af mavesyreneutraliserende medicin – nemlig at symptomerne er de samme, hvad enten du har for lavt mavesyreniveauer, eller for høje. Og det kræver ikke ligefrem store matematiske evner at regne ud, at hvis vi reducerer noget, der allerede er for lavt, så kan det næsten kun gå galt. Som før beskrevet er mavesyren en vigtig grundsten for produktionen af både vitaminer, blodlegemer, energi og sunde celler, og derfor er det naturligvis ikke ønskeligt at reducere mavesyren til et for lavt niveau. Det kan begrænse de processer, som mavesyren er ansvarlig for.

Herunder kan du se symptomerne ved henholdsvis for megen eller for lidt mavesyre:
For megen mavesyre: 
Sure opstød
Halsbrand
Træthed
Kvalme
En følelse af tyngde i maven
Ubehag

For lidt mavesyre:
Sure opstød
Halsbrand
Kvalme
En følelse af tyngde i maven
Flækkede negle og hår der spalter

Symptombilledet ved for lave mavesyreniveauer er således stort set identiske med de symptomer, der viser sig, når produktionen er for høj.

Mange lider af for lave mavesyreniveauer
Overraskende mange danskere mangler mavesyre, og undersøgelser har vist, at næsten halvdelen af alle amerikanere over 60 år, har en for lav mavesyreproduktion. Desværre behandles langt de fleste med ovenstående symptomer stadig medicinsk mod for megen mavesyre, altså syreneutraliserende medicin – også i Danmark.

Endelig er der flere undersøgelser, der peger på, at de syreneutraliserende midler kan give en øget dødelighed, ligesom vi ved, at de kan ændre pH-værdien i mavesækken og tarmene, hvilket kan forbedre levevilkårene for uønskede bakterier, svampe og parasitter. Som bekendt er vores tarmmikrobiom af største vigtighed for vores immunforsvar og sundhed, og derfor kan det ikke understreges nok, at medicin mod for høj mavesyre udelukkende bør gives, når man er sikker på, at det reelt er for høje niveauer, der er i spil.

Særligt for ældre patienter er der grund til at træde varsomt, da vi ved, at produktionen af mavesyre falder med alderen. Det er muligt ved hjælp af den såkaldte Heidelbergtest at afsløre pH-værdien i mavesækken, men problemet er, at danske, praktiserende læger sjældent eller aldrig foretager denne. Det er heller ikke mit umiddelbare indtryk, at det er almindelig praksis at undersøge, om livsstilsændringer kunne være en bedre og mere skånsom løsning. Udover at dit mavesyreindhold kan være for højt eller for lavt, kan refluks nemlig også skyldes helt andre faktorer, som for eksempel spændinger i mavemuskulaturen, rygproblemer og en klemt vagusnerve, der kan få lukkemusklen mellem mavesæk og spiserør til at slappes så meget, at mavesyren kan løbe opad. Endelig kan det, du spiser og drikker, også fremkalde symptomerne. Derfor er det naturligvis vigtigt at identificere årsagen til refluksproblemerne, inden en medicinsk behandling ordineres.

Mulige årsager til refluks
Refluks kqn skyldes for høj eller for lav mavesyreproduktion; en slap lukkemuskel i overgangen mellem mavesæk og spiserør; der kan medføre tilbageløb. Tilstanden kan også skyldes din levevis, din vægt, om du ryger, drikker meget alkohol eller spiser megen fed mad.
Du kan også udvikle refluks, hvis du har mellemgulvsbrok med udposning af mavesækken gennem musklen i mellemgulvet, en klemt vagusnerve eller hvis du er forstoppet, overvægtig eller gravid.
Ordineres syreneutraliserende medicin til en person, der lider af for lave mavesyreniveauer, kan dette føre til større og mere alvorlige problematikker.

Vi har også i mange år kendt til, at livsstilen spiller en vigtig rolle i forebyggelsen og håndteringen af ​​gastroøsofageal reflukssygdom (GERD) eller helt enkelt refluks. Derfor hilses ny forskning i livsstilens indflydelse på refluks da også velkommen. Og det viser sig, at maden, kvaliteten, forarbejdningen og tilsætningsstofferne har betydning i relation til udvikling af refluks. Det moderne menneske i dag er ofte udsat for mange tusinde kemiske stoffer, forarbejdede fødevarer, stress, immobilitet og mange andre omstændigheder, der kan påvirke helbredet, fordøjelsen og også graden af sure opstød. Denne nye forskning viser, at individuelt tilpassede madplaner og fokus på kvalitet og sammensætning af måltiderne kan være effektivt. Vi ved, at udover kan forskellige fødeemner i højere grad kan fremprovokere refluks, end andre. Eksempler herpå er rødvin og anden alkohol, kaffe og sort te, chokolade, gluten, hvis du ikke tåler det samt frituremad og anden fast-food.

Du kan ved refluks med fordel holde dig fra:
Er du generet af jævnlig refluks kan du teste, om problemet bunder i det, du spiser eller drikker. Det kan være forskelligt fra person til person, hvad der giver problemer og i hvilke mængder, men prøv dig frem.
Du kan med fordel være opmærksom på nogle af de mest almindelige triggere:
• Alkohol, kaffe og sort te
• Fed mad, fastfood, frituremad
• Chokolade, pebermynte
• Løg, hvidløg, tomater, peberfrugter, citrusfrugter, jordbær, æbler
• Stødt, kværnet peber
• Gluten, hvis du ikke tåler det

Derudover kan overvægt, rygning, indtag af alkohol eller spisning før sengetid forårsage refluks.

Motion hjælper mod reflux
Men andet væsentligt nyt er, at en helt ny metaanalyse, omfattede 33 undersøgelser og 242.850 deltagere, har vist, at lav fysisk aktivitet kan have en signifikant indflydelse på forekomsten af refluks og sure opstød. Det ses særligt blandt ældre og rygere. Undersøgelsen konkluderer, at personer, der bevæger sig fysisk i 150 minutter om ugen (21 minutter dagligt) kan have 72,09% lavere risiko for at udvikle refluks og sure opstød.

Udover at undgå disse triggere, kan du have glæde af at hæve hovedenden i din seng, så du ligger i en let skrå stilling. Prøv også at sove på venstre side. Det får nemlig mavesyren til at samle sig i et depot der, fremfor at det løber op i dit spiserør.

Referencer:
Herdiana Y.; “Functional Food in Relation to Gastroesophageal Reflux Disease (GERD)”; Nutrients. 2023 Aug 15;15(16):3583.
Chuting Yu, Tinglu Wang, Ye Gao, Yan Bian, Wei Wang, Han Lin, Lei Xin, Luowei Wang et al.;”Association between physical activity and risk of gastroesophageal reflux disease: A systematic review and meta-analysis”;
Journal of Sport and Health Science; Volume 13, Issue 5,2024,
Pages 687-698,Nelsan Pourhadi, Janet Janbek, Christina Jensen-Dahm, Christiane Gasse, Thomas Munk Laursen, Gunhild Waldemar; ” Proton pump inhibitors and dementia: A nationwide population-based study”; Journal of Alzheimer’s & Dementia; October 05, 2023
Takagi T, Naito Y, Inoue R, et al. The influence of long-term use of proton pump inhibitors on the gut microbiota: an age-sex-matched case-control study. J Clin Biochem Nutr. 2018;62(1):100-105.
Jackson MA, Goodrich JK, Maxan ME, et al. Proton pump inhibitors alter the composition of the gut microbiota. Gut. 2016;65(5):749-756.
Imhann F, Bonder MJ, Vich Vila A, et al. Proton pump inhibitors affect the gut microbiome. Gut. 2016;65(5):740-748.
Gurung M, Li Z, You H, et al. Role of gut microbiota in type 2 diabetes pathophysiology. EBioMedicine. 2020;51:102590.
Moayyedi P, Eikelboom JW, Bosch J, et al. Safety of proton pump inhibitors based on large, multi-year, randomized trial of patients receiving rivaroxaban or aspirin. Gastroenterology. 2019;157(3):682-691.e2.
Cheung KS, Chan EW, Wong AYS, Chen L, Wong ICK, Leung WK. Long-term proton pump inhibitors and risk of gastric cancer development after treatment for Helicobacter pylori: a population-based study. Gut. 2018;67(1):28-35.
Yuan J, He Q, Nguyen LH, et al. Regular use of proton pump inhibitors and risk of type 2 diabetes: results from three prospective cohort studies. Gut. Published online September 28, 2020.
Li T, Xie Y, Al-Aly Z. The association of proton pump inhibitors and chronic kidney disease: cause or confounding? Curr Opin Nephrol Hypertens. 2018;27(3):182-187.
Boursi B, Mamtani R, Haynes K, Yang YX. The effect of past antibiotic exposure on diabetes risk. Eur J Endocrinol. 2015;172(6):639-648. doi:10.1530/EJE-14-1163
Mikkelsen KH, Knop FK, Frost M, Hallas J, Pottegård A. Use of antibiotics and risk of type 2 diabetes: a population-based case-control study. J Clin Endocrinol Metab. 2015;100(10):3633-3640.
Davis PJ, Liu M, Alemi F, et al. Prior antibiotic exposure and risk of type 2 diabetes among Veterans. Prim Care Diabetes. 2019;13(1):49-56.

Læs mere her Mavesyremedicin kan øge risikoen for demens
Her kan du læse mere om For lidt mavesyre – en overset lidelse
Du kan læse mere her om Værd at vide om refluks og sure opstød 

Var du tilfreds med denne artikel Vær varsom med mavesyremedicin? Så må du meget gerne klikke “Synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.