Værd at vide om sure opstød

24 jun, 2016 | Viden og Forskning

Værd at vide om sure opstød. Vi kender det alle sammen; sure opstød, halsbrand eller reflux. Det er betegnelserne for, når mavesyre løber den forkerte vej, og stiger opad i spiserøret. Det er temmelig ubehageligt, for mavesyre er faktisk koncentreret saltsyre.

Tidligere blev sure opstød, halsbrand og reflux ofte forbundet med for høje mavesyreniveauer og behandlet med syreneutraliserende medicin. Nu er der heldigvis kommet større opmærksom på, at syreneutraliserende medicin kan være decideret skadeligt at indtage, og at for lave mavesyreniveauer, rygproblemer og visse fødevarer kan få lukkemusklen imellem mavesæk og spiserør til at slappe så meget af, at mavesyren kan løbe op i spiserøret. Når lukkemusklen fungerer og er stærk, så hindrer den netop tilbageløb af mavesyre.

De fødevarer, som kan fremkalde sure opstød er blandt andet:

• Rødvin og anden alkohol
• Kaffe og sort te
• Chokolade
• Gluten, hvis du ikke tåler det
• Pebermynte
• Citrusfrugter
• Løg
• Fed mad, fast food, frituremad etc.

Lider du jævnligt af sure opstød eller smerter ved den øverste del af mavesækken, så kan du med fordel undgå ovennævnte fødevarer. Det er også værd at være opmærksom på, at rygproblemer, en klemt vagusnerve, for lave mavesyreniveauer (nej, jeg har ikke skrevet forkert) og allergi og overfølsomhed overfor visse fødevarer kan fremkalde netop disse symptomer. Du kan læse meget mere om dette via nedenstående links.

Er symptomerne slemme, så undlad ovenstående fødevarer, hæv dit hovedgærde på din seng cirka 10-15 cm, så overkroppen ligger højere end underkroppen og sov på venstre side, det vil få mavesyren til at samle sig i et depot der, istedet for at løbe op i spiserøret.

Det kan betale sig at finde årsagen til hvorfor netop du oplever halsbrand, sure opstød eller reflux, og så behandle den underliggende årsag. Den er langtfra altid “for høje mavesyreniveauer”, faktisk tværtimod, og derfor kan det betale sig at gøre en aktiv indsats for at finde årsagen fremfor blot at indtage potentiel sundhedsfarlig syreneutraliserende medicin.

Du kan læse mere om reflux og sure opstød HER
Du kan læse mere om for lave mavesyreniveauer HER
Du kan læse mere om rygproblemer og reflux HER
Du kan læse mere om vagusnerven HER
Du kan læse mere om potentiel skadelig syreneutraliserende medicin HER

Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny viden om magnesium og blodtryk

Ny viden om magnesium og blodtryk

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende...

Lidt om elektrolytter

Lidt om elektrolytter

Der tales meget om elektrolytter for tiden. Elektrolytter er ganske enkelt et udtryk for mineraler som natrium, kalium, calcium og magnesium. De har stor betydning for kroppens sundhed, herunder væskebalancen, musklerne og nervesystemets signalleringer. De har også...

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Dine valg af bønner, vand og brygmetode har stor betydning for din kaffes smag og sundhed. Ristede kaffebønner kan anvendes til alle former for bryggemetoder. Normalt inddeles kaffe i espresso- eller filterkaffe og forskellen på disse er normalt ristningsgraden. Der...