Værd at vide om kalktilskud

18 sep, 2015 | Viden og Forskning

Rigtig mange danske kvinder tager et kalktilskud hver dag. Det gør de, fordi de får oplyst, at det er gavnligt for knoglesundheden. Desværre er langt hovedparten af de kalktilskud, der sælges i Danmark af meget ringe kvalitet. Nogle så ringe, at de efter min mening helt burde forbydes at anbefale og sælge.

Calcium er et mineral, der sammen med magnesium indgår i opbygningen af knoglevæv. Men calcium har mange andre vigtige opgaver i organismen. Det er eksempelvis afgørende for at nervesystemet effektivt kan sende signaler. Calcium indgår også som komponent i den fine balance, der er i miljøet i og omkring vores mange milliarder celler. Dette miljø er bestemmende for rigtig mange vitale processer i vores indre biokemi. Så calcium er vigtigt, men den allerbedste calcium får vi i organisk form fra maden. Allerbedst fra eksempelvis mandler, grønkål, broccoli og hørfrø.

Den calcium vi spiser via fødevarer som grønsager og mandler er organisk calcium, og det optages let og ubesværet af såvel knogleceller som nerve- og muskelceller, også af alle andre celler for den sags skyld. Den calcium de fleste danske kvinder får anbefalet som tilskud og køber på apoteker, i helsekostforretninger og supermarkeder er uorganisk calcium, hyppigt i form af calcium carbonat, der stammer fra kridt, sten og marmor. Sådanne uorganiske stoffer har efter min mening ikke meget at gøre inde i menneskekroppen, og de optages da heller ikke på nær samme effektive måde som organisk calcium.

Calcium carbonat kan for eksempel være pulveriseret kalk, sten eller marmor. Det er uorganisk materiale der skal indtages sammen med et måltid for at vi overhovedet kan optage bare en lille smule af det. Det skyldes, at de elektrisk ladede calciumioner i carbonatformen skal påvirkes af mavesyren for at kroppen kan optage dem. Selvom calcium carbonat indtages sammen med et måltid er optageligheden lav. Det skønnes, at den ligger omkring 20%. Den lave optagelighed betyder, at danske kvinder anbefales meget høje doser calcium carbonat, ofte 1200-1500 mg, hvilket er langt mere calcium end vi reelt har behov for. Tilførsel af så høje doser kan potentielt skabe ubalance i den fine, indre biokemi. En række undersøgelser har da også fundet en sammenhæng imellem forhøjede niveauer af calcium i blodet, grundet indtag af kalktilskud, og så en øget risiko for hjerteanfald – særligt blandt kvinder. Det ville ikke overraske mig, om der ad åre også blev fundet en sammenhæng imellem forhøjede calciumniveauer i blodet og så manglende energi, hukommelsesbesvær og forkalkninger blandt kvinder, der i mange år har indtaget store doser calcium carbonat.

OBS! Derfor bør et eventuelt calcium tilskud altid indtages i organisk form, det vil sige foodstate eller wholefood former. Du kan på denne måde nedsætte dosis, fordi optageligheden er langt højere. Indtager du eksempelvis food state calcium og magnesium vil dosis for kvinder efter overgangsalderen ligge på cirka 400 mg cal og 400 mg mg + D3, K2 og bor. Præcis den dosis, der findes i Nature’s Own Bone support. Citrat former har lavere optagelighed end de organiske former i blodet, så vælg food state eller whole food former. Eventuelt overskud af calcium carbonat i tilskudsform kan anvendes i fodbade. Drys indholdet af et par kapsler ud i et varmt fodbad, tilsæt lidt pebermynteolie og nyd fodbadet. Det har på denne måde en fantastisk afslappende og basedannende effekt.

Calciumtilskud tages bedst til natten og bør altid have følge af samme mængde magnesium. Også når det gælder magnesium er organiske former eller magnesiumcitrat mest effektivt at indtage. Magnesium har i helt ny forskning vist sig ligeså, eller muligvis vigtigere, for knoglesundheden end calcium. Det er Dr. Steven Abrams fra Baylor College of Medicine, som har påvist, at magnesium og ikke calcium var afgørende for børns knoglesundhed. Husk også, at for at magnesium og calcium effektivt skal kunne optages i knoglevævet, så skal du have tilstrækkeligt høje niveauer af D3 vitamin i kroppen. K2 vitamin og silicium fremmer også knogledannelsen.

Personligt tager jeg en god multi, enten Terra Nova multi, Nature’s Own CoQ10 multi eller Life Extension multi i kombination med D3 vitamin og Udo’s probiotika. Dem tager jeg som regel med min morgenmad. Jeg supplerer ofte med Nature’s Own E vitamin, C vitamin samt Organic Seaweed tangtabletter. Jeg spiser økologisk fisk eller tager tilskud af Nordic natural cod liver oil eller Nordfolk omega 3. Til natten tager jeg Nature’s Own Bone support, der indeholder organisk calcium, magnesium, lidt D3, K2, silicium og andre særdeles befordrende næringsstoffer. Sidstnævnte er efter min mening det bedste tilskud p.t. til genopbygning og vedligeholdelse af sunde knogler.

Du kan læse mere om kalk og knoglesundhed her og her
Du kan læse mere om magnesium her
Du kan læse overlæge Henrik Heys artikel om D3 vitamin og knoglesundhed her
Du kan læse mere om, hvordan du effektivt forebygger osteoporose her
Du kan læse mere om K2 vitamin og knoglesundheden her

Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Kilder:
Link til den nye undersøgelse om betydningen af magnesium, Baylor College her
samt Dr. Kathryn M. Ryder og kolleger fra University of Memphis, Tennessee rapport om “Magnesium Intake Correlates With Bone Mineral Density in Elderly Whites” i “Journal of the American Geriatrics Society”, nov. 2005.
Slevin et al.; “Supplementation with calcium and short-chain fructo-oligosaccharides affects markers of bone turnover but not bone mineral density in postmenopausal women”; J. Nutrition; (2014)
O’Gorman et al.;“The Marine-derived, Multi-mineral formula, Aquamin, Enhances Mineralisation of Osteoblast Cells In Vitro”; Phytotherapy Res 26 (3) : 375-80). (2012)

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.