Helt uden gluten

1 jan, 2019 | Bog-omtaler, Bøger og Kurser

Helt uden gluten hedder en ny bog, skrevet af Mette Marie Viscor og Katrine Rosamunde Virring. Det er en dejlig bog, skrevet i en ligefrem tone af to skønne kvinder, der bare kan deres håndværk, nemlig at bage glutenfri brød og kager, så englene synger.

Rigtig mange glutenfri opskrifter og bagemix indeholder majs- og kartoffelstivelse og andre, efter min mening ulødige og ikke særligt sunde ingredienser. Denne bog emmer af kærlighed til de gode, økologiske og næringsrige råvarer, og det er dem, der anvendes i pigernes skønne bagværk.

Leve glutenfrit – mange fordele

Vores indtag af hvidt raffineret hvedemel er mangedoblet over de seneste år. Måske har vi nået et vist mætningspunkt for, hvad fordøjelsen kan kapere. Mange oplever, at de ved at reducere indtaget af hvedebrød eller andre glutenholdige fødevarer, bedrer deres fordøjelse og velbefindende.

Pigerne skriver, fuldstændig som jeg skrev i sin tid i Den glutenfri kogebog, at det ikke er svært at bage glutenfrit, det kræver blot viden og lidt mere tid til udvælgelse af de allerbedste glutenfri melsorter og til bageprocessen. Til gengæld vil du, som Mette Marie og Katrine skriver, kunne opleve stor lykke, når du lykkes med dit glutenfri bagværk, for det er muligt at bage for eksempel de skønneste grove glutenfri gulerodsboller, velsmagende glutenfri kanelsnegle og luftige glutenfri teboller helt uden gluten.

Bogen Helt uden gluten er på 142 sider og er skrevet af Mette Marie Viscor og Katrine Rosamunde Virring og netop udgivet af Politikens forlag. Bogen får mine varmeste anbefalinger.

Du kan købe bogen HER

Var du tilfreds med denne omtale? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Grønkåls trøfler, der smager

Grønkåls trøfler, der smager

Grønkåls trøfler, der smager er lette at lave og superlækre. Prøv, her har jeg brugt frysetørret grønkål, det er sundt og nemt. Ingredienser til cirka 12 stk. (du kan selv justere størrelsen til større eller mindre) 200 g blandede mandler, valnødder og ristede...

Vaniljesukker og -salt

Vaniljesukker og -salt

Vaniljesukker og -salt tilfører ofte dybde og smag til dine retter, så de smager af mere. Vanilje er et både rigt og komplekst krydderi, der måske ikke i sig selv dominerer smagsmæssigt, men effekten af det er stor. Vanilje fremhæver dybden og smagen af de fleste...

Vaniljekranse – dejlig opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse – dejlig opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse hører julen til, og her finder du de skønneste vaniljekranse fra Louisa Lorang's dejlige bog Småkager. Louisa laver små vaniljekranse, så kan hun med sindsro spise flere, men også fordi dejen så er nemmere at styre. Ingredienser til cirka 80-100 små...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.