Glutenfri teboller

17 jan, 2019 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Glutenfri teboller, der er luftige og lækre. Der er faktisk tale om en multidej, for dejen kan bruges til flere forskellige slags bagværk. Den kan trylles til lækre, luftige teboller, men også til kringle, brunsviger, kanelsnegle eller noget helt femte, som du selv opfinder.

Opskriften stammer fra bogen Helt uden gluten, skrevet af Mette Marie Viscor og Katrine Rosamunde Virring. Du kan læse min omtale af deres bog ved at klikke på linket herunder.

Bagværket fra denne opskrift skal blot spises samme dag, det er bagt, da det er bagt med smør og derfor hurtigt bliver tørt. Alternativt kan du fryse bagværket og lune det på dagen, hvor det skal spises.

Ingredienser til 8-10 teboller

2½ dl mælk (ko- eller plantemælk)
1 tsk æblecidereddike
25 g gær
25 g loppefrøskaller
150 g blødt smør (Fx. Naturmælk smør eller laktosefri)
2 æg
2 spsk rørsukker
1 tsk vaniljepulver
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk havsalt
100 g majsstivelse
150 g rismel
æg til pensling

Fremgangsmåde

Lun mælken i en kasserolle, til den er fingervarm, kom den i en røreskål og tilsæt eddike, gær og loppefrøskaller og bland det sammen med et piskeris. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen på røremaskinen i ca. 10-15 minutter. Læg et rent viskestykke over dejen og lad den hæve på et lunt sted i ca. 1 time.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft.

Del dejen i ca. 10-12 stykker, form dem til runde boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Pensl bollerne med lidt sammenpisket æg og bag dem i ovnen i ca. 16-18 minutter, til de er gyldne. Tag bollerne ud af ovnen og lad dem afkøle på en bagerist.

OBS: Smørret smeltes ikke, da det giver en tung og fedtet dej.
Dejen kan fyldes med hakket chokolade eller rosiner. Chokoladeboller og rosinboller er slet ikke værst!

Du kan finde min omtale af bogen Helt uden gluten HER
Du kan finde opskriften på glutenfri gulerodsboller HER
Du kan finde opskriften på glutenfri kanelsnegle, sødet med dadler HER
Du kan finde opskriften på glutenfri valnøddeboller med kastanjemel HER
Du kan læse mere om, hvordan du bager glutenfrit HER

Var du tilfreds med denne opskrift på glutenfri teboller? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.