Helt uden gluten

Forsiden Bøger og Kurser Bog-omtaler Helt uden gluten hedder en ny bog, skrevet af Mette Marie Viscor og Katrine Rosamunde Virring. Det er en dejlig bog, skrevet i en ligefrem tone af to skoenne kvinder, der bare kan deres haandvaerk, nemlig at bage glutenfri broed og kager, så englene synger.

     8
Helt uden gluten

Helt uden gluten hedder en ny bog, skrevet af Mette Marie Viscor og Katrine Rosamunde Virring. Det er en dejlig bog, skrevet i en ligefrem tone af to skønne kvinder, der bare kan deres håndværk, nemlig at bage glutenfri brød og kager, så englene synger. Rigtig mange glutenfri opskrifter og bagemix indeholder majs- og kartoffelstivelse og andre, efter min mening ulødige og ikke særligt sunde ingredienser. Denne bog emmer af kærlighed til de gode, økologiske og næringsrige råvarer, og det er dem, der anvendes i pigernes skønne bagværk.

Flere og flere danskere oplever, at de trives bedre med mindre gluten eller helt uden gluten. Det er ikke så underligt, for vores indtag af hvidt raffineret hvedemel er mangedoblet over de seneste år. Måske har vi nået et vist mætningspunkt for, hvad fordøjelsen kan kapere. Mange oplever, at de ved at reducere indtaget af hvedebrød eller andre glutenholdige fødevarer, bedrer deres fordøjelse og velbefindende.

Pigerne skriver, fuldstændig som jeg skrev i sin tid i Den glutenfri kogebog, at det ikke er svært at bage glutenfrit, det kræver blot viden og lidt mere tid til udvælgelse af de allerbedste glutenfri melsorter og til bageprocessen. Til gengæld vil du, som Mette Marie og Katrine skriver, kunne opleve stor lykke, når du lykkes med dit glutenfri bagværk, for det er muligt at bage for eksempel de skønneste grove gulerodsboller, velsmagende kanelsnegle og luftige teboller helt uden gluten. Når bare du ved hvordan. Disse opskrifter fra bogen kan du finde her på Madforlivet.com, du kan klikke på linksene herunder, og du kan glæde dig til at sætte tænderne i det skønneste glutenfri bagværk.

Bogen Helt uden gluten er på 142 sider og er skrevet af Mette Marie Viscor og Katrine Rosamunde Virring og netop udgivet af Politikens forlag. Bogen får mine varmeste anbefalinger.

Du kan købe bogen HER
Du kan finde opskriften på gulerodsboller HER
Du kan finde opskriften på luftige teboller HER
Du kan finde opskriften på kanelsnegle, sødet med dadler HER

Var du tilfreds med denne omtale? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.