NY BOG – “Gaven til Maven”

5 aug, 2021 | Bøger og Kurser, Mine Bøger

Min nye bog ‘Gaven til maven’ handler om fordøjelse, tarmsundhed og gluten, og den giver dig et let og overskueligt overblik over den seneste nye forsknings- og erfaringsbaserede viden, der i dag foreligger om gluten, kostfibre og andre komponenter i korn, som potentielt kan skabe problemer for din tarm og din sundhed.

Glutenholdig mad udfordrer selv de stærkeste tarme

Jeg har i løbet af de seneste to år talt med tarmforskere over hele verden, og det viser sig, at indtag af store mængder glutenholdig mad faktisk kan udfordre selv de stærkeste tarme. I dag spiser vi mere glutenholdig mad – i særlig grad hvede – end nogensinde før i historien.

Min bog Gaven til maven er tænkt som en hjælp og uundværlig guide til alle, ikke kun den godt ene procent af befolkningen, der lider af decideret glutenallergi, også kaldet cøliaki, men til alle, der måtte opleve udfordringer med blandt andet irritabel tarm, oppustethed, uforklarlig træthed, hovedpine, eksem eller stofskifteproblemer.

Du kan købe min helt nye bog HER

Den seneste forskning – og de bedste opskrifter

I bogen kan du læse om den seneste nye forskning, der peger på, at korn som hvede, rug og byg hos mange mennesker optræder som potentielle ballademagere, der påvirker tarm og krop i et langt større omfang, end hidtil antaget. Ikke kun på grund af kornenes glutenindhold, men også fordi særlige kostfibre og andre komponenter kan genere tarmen, blandt andet hos den cirka en million danskere, der lider af irritabel tarm.

Bogen er i to dele. Den første del præsenterer den seneste nye viden, og den anden del giver dig mulighed for at prøve denne viden af i praksis.

Her finder du nemlig ikke mindre end 68 vidunderlige opskrifter på de lækreste glutenfri brød, de skønneste glutenfri kager og alle jeres favoritretter, tilberedt helt uden hvede, rug og byg, uden at du kan smage forskel. Det handler i al sin enkelthed om at anvende andre metoder og meltyper, end du er vant til. Det er ikke spor svært, det handler bare om at vide.

Udkommer 7. september 2021 på Politikens Forlag – køb den nu i forsalg

Kunne du tænke dig at vide mere om dette, læse forskernes præsentation af deres egne forskningsresultater samt en række danskeres erfaringer med glutenfri levevis, så finder du det hele og mere til på Gaven til maven’s 300 sider. Gaven til maven udkommer på Politikens forlag den 7. september 2021, men  Saxo har nu åbnet for forudbestilling af min nye bog Gaven til maven, og du har mulighed for at købe bogen HER

 

Her kan du købe bogen Gaven til maven – spis dig til bedre fordøjelse med glutenfri mad

Få smagsprøver fra bogen – download mine indkøbslister

Du kan nu få gratis smagsprøver fra bogen i form af indkøbslister. Klik dig videre herunder:

Glutenfri indkøbsliste

Foretrukne kosttilskud indkøbsliste

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Grønkåls trøfler, der smager

Grønkåls trøfler, der smager

Grønkåls trøfler, der smager er lette at lave og superlækre. Prøv, her har jeg brugt frysetørret grønkål, det er sundt og nemt. Ingredienser til cirka 12 stk. (du kan selv justere størrelsen til større eller mindre) 200 g blandede mandler, valnødder og ristede...

Vaniljesukker og -salt

Vaniljesukker og -salt

Vaniljesukker og -salt tilfører ofte dybde og smag til dine retter, så de smager af mere. Vanilje er et både rigt og komplekst krydderi, der måske ikke i sig selv dominerer smagsmæssigt, men effekten af det er stor. Vanilje fremhæver dybden og smagen af de fleste...

Vaniljekranse – dejlig opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse – dejlig opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse hører julen til, og her finder du de skønneste vaniljekranse fra Louisa Lorang's dejlige bog Småkager. Louisa laver små vaniljekranse, så kan hun med sindsro spise flere, men også fordi dejen så er nemmere at styre. Ingredienser til cirka 80-100 små...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!