Superkost til hjernerystelser

6 jul, 2017 | Bog-omtaler, Bøger og Kurser

Superkost til hjernerystelser. Charlotte Lillegaard Petersen har skrevet en bog om kostens betydning i forbindelse med hjernerystelser. Charlotte, der er naturopath, har selv haft hjernerystelser tæt inde på livet, og hun har haft stor glæde af at behandle følgerne med kostændringer og naturmedicin. I bogen fortæller hun åbenhjertigt om såvel egne som andres erfaringer. Bogen indeholder ligeledes en række enkle og delikate opskrifter, fremtryllet af Sabine Murati.

Mad har været en underkendt faktor i relation til behandling af hjernerystelser, men din daglige mad har vist sig en susende vigtig faktor i behandlingen af hjernerystelser, og en forholdsvis enkel behandling, såfremt du gerne vil hjælpe din rystede hjerne på vej til at fungere bedre igen. Ud over skader på strukturer, så sker der nemlig også en biokemisk kaskade af reaktioner i hjernen; blandt andet øges graden af inflammation og oxidativt stress i hjernen. Disse reaktioner kan blandt andet stabiliseres via dine valg af mad og drikke i dagligdagen. Det er særdeles vigtigt at skabe de bedst mulige vilkår for hjernen, og bogen giver dig redskaberne til hvordan du selv kan genoprette balancen.

Bogen tager nænsomt læseren ved hånden og oplyser enkle redskaber til selvhjælp i forhold til antiinflammatorisk og helende mad, der ikke er vanskelig at lave, men derimod enkel og velsmagende. Retterne kan tilberedes til flere dage, så der ikke opstår stressede situationer. Her er også gode råd til kosttilskud og andre naturlige tiltag, der kan hjælpe den rystede hjerne med at få det bedre og genfinde balancen. Alle tiltag i bogen er beskrevet på den allermest hjælpsomme måde og krydret med beretninger fra kvinder, der er blevet hjulpet igennem hjernerystelser via naturlige tiltag og god mad.

Superkost til hjernerystelser er en rigtig god bog, der kan give den enkelte hidtil underkendte redskaber til selvhjælp. De fleste mennesker bliver noget så glade, når enkle og naturlige tiltag kan afhjælpe symptomer og sygdom, for der ligger en stor tilfredsstillelse i selv at kunne gøre en forskel. Det kan du ved hjernerystelser, og Charlottes bog fortæller dig hvordan. Mine varmeste anbefalinger, du kan købe bogen HER

Du kan læse hele Charlotte Lillegaard petersens artikel om Kost ved hjernerystelse HER
Du kan læse mere om betydningen af Hjernegod mad HER
Du kan læse mere om den vigtige Vagusnerve HER
Du kan finde opskriften på Cremet rødbedesalat med kyllingehakkebøffer fra bogen HER
Du kan læse mere om Charlotte Lillegaard Petersen HER

Var du tilfreds med denne omtale af bogen Superkost til Hjernerystelser? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Vaniljesukker og -salt

Vaniljesukker og -salt

Vaniljesukker og -salt tilfører ofte dybde og smag til dine retter, så de smager af mere. Vanilje er et både rigt og komplekst krydderi, der måske ikke i sig selv dominerer smagsmæssigt, men effekten af det er stor. Vanilje fremhæver dybden og smagen af de fleste...

Vaniljekranse – dejlig opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse – dejlig opskrift på vaniljekranse

Vaniljekranse hører julen til, og her finder du de skønneste vaniljekranse fra Louisa Lorang's dejlige bog Småkager. Louisa laver små vaniljekranse, så kan hun med sindsro spise flere, men også fordi dejen så er nemmere at styre. Ingredienser til cirka 80-100 små...

Få årets julebog helt GRATIS

Få årets julebog helt GRATIS

Savner du inspiration til lækker julemad? Så kan du downloade denne jule e-bog helt gratis. Jul med Anette og venner er fyldt til randen med skønne, gratis juleopskrifter på rigtig god julemad. Julebogen "Jul med Anette og venner" er en e-bog, som du kan downloade her...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!