Manuka honning – køb den rigtige

13 jan, 2018 | Inspiration og Oplevelser, Sund inspiration

Manuka honning – køb den rigtige. Navnet Manuka honning stammer fra den vilde Manuka busk, der vokser på New Zealand og indeholder stoffet methylglyoxal, kaldet MGO. Det er indholdet af MGO, der adskiller Manuka honning fra almindelig honning.

Stoffet MGO virker stærkt antibakterielt, antiviralt, antioxidant og antiinflammatorisk og anvendes da også mod blandt andet resistente bakterier på flere udenlandske hospitaler, blandt andet i Australien og USA. Jeg har personligt særdeles gode erfaringer med Manuka honning, både i forhold til en genstridig stafylokok infektion efter en operation, men også mod halsbetændelser og snue. Mærker jeg optræk til lidt snue, så tager jeg en kop te med ingefær og en spiseskefuld Manuka honning. Det smager dejligt, og så er det susende effektivt.

Manuka honning tåler, i modsætning til almindelig honning, let opvarmning eller at blive blandet i en kop te. Vælg dog ikke at komme din Manuka honning i spilkogende vand, men 70-80 grader varm te, det tåler den fint uden at nogle af de antibakterielle stoffer ødelægges.

Manuka honnings særkende er dets indhold af methylglyoxal, MGO, og Manuka honning med et indhold af mindst 400 MGO har påvist en effektiv antibakteriel effekt i adskillige studier. Hovedparten af produktionen af Manuka honning foregår på New Zealand, og landet har oplevet, at nogle producenter fortynder honningen og blander anden, almindelig honning i. Det kan på sigt bevirke, at Manuka honning kan miste sin status som effektiv bakteriedræbende honning.

Derfor har man på New Zealand udarbejdet et klassificeringssystem for den Manuka honning, der produceres på øen. Fra 1. Januar 2018 skal Manuka honning således bære betegnelserne MGO eller UMF. Begge målinger er udtryk for manuka honningens indhold af MGO (methylglyoxal). MGO ™ Manuka Honey graderingssystem er udtryk for, at honningen er, hvad den giver sig ud for at være, og testen afspejler direkte honningens indhold af MGO. Jo højere indhold af MGO, desto højere kvalitet og effekt.

Du kan se klassificeringen imellem MGO ™ og UMF ™ herunder:

Manuka honning 400+ fra New Zealand har været suveræn for mig altid at have i køleskabet, og jeg hører fra mange, at den har reddet dem fra en forkølelse eller halsbetændelse. Honningen har også vist suveræn behandlingseffekt i relation til resistente bakterier. Det er forskere fra Australien samt fra Lunds Universitet, der har kunnet konstatere, at stoffet MGO, som findes i særlig grad i Manuka honning, er effektivt i bekæmpelsen af bakterier, og særligt i relation til antibiotikaresistente stafylokok bakterier, men også i behandlingen af andre resistente bakterier.

Den Manuka honning, jeg har i mit køleskab, er denne Manuka honning MGO 400+. Den kan købes i landets helsekostforretninger samt på nettet. Den er ikke billig, men den er effektiv, og der er til lang tid i en krukke.

 

 

Her kan du læse artiklen Nyt om Manuka honning
Du kan læse, hvordan du undgår influenza HER
Du kan læse mere om Manuka honning HER       
Og mere om Manuka honning 400+ HER
Du kan finde opskriften på Antiinflammatorisk te HER

Var du tilfreds med denne artikel, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Sundheden sidder i tarmen

Sundheden sidder i tarmen

Tarmsundheden er så væsentlig for vores helbred, at læren om, hvordan man holder sin tarm i topform, efter min mening burde indgå som obligatorisk fag i skolen. For sundheden sidder i tarmen, og en sund fordøjelse og tarmmikrobiom kan være din livslange nøgle til...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Salatbåde med hønsesalat

Salatbåde med hønsesalat

Skøn og enkel snack, der kan serveres som forret eller til en drink eller mocktail. Ingredienser til 4 stk. 4 hjertesalatblade 8 spsk. hønsesalat, enten købt fra Aarstiderne eller hjemmelavet, se fx link herunder Her finder du opskriften på hønsesalat Krydderurter og...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!