Asparges med gedeost

29 apr, 2021 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Asparges med gedeost er en let og enkel ret med asparges. Retten kan tjene som selvstændig frokostret eller som tilbehør til aftensmaden.

Ingredienser til 4 personer
600 g asparges
200 g gedeost
Dressing af:
1 dl ekstra jomfruolivenolie
friskpresset citronsaft fra ½ citron
1 tsk Dijon sennep med honning
Uraffineret salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Rengør og knæk aspargesene (bræk den nederste del af). Skær gedeosten i passende stykker og pisk dressingen sammen. Damp aspargesene lige før servering i et par minutter og server dem med gedeost og fordel dressingen over.

Lidt om asparges
Asparges er sunde. De er fyldt med gode kostfibre, indeholder næsten ingen kalorier, og så er de samtidig rige på vitaminer. Men måske hører du til dem, der får ildelugtende urin efter at have spist asparges. Det skal du ikke fortvivle over, for det er helt naturligt. Asparges indeholder nemlig den vandopløselige asparagussyre, der er en svovlholdig organisk syreforbindelse. Når den nedbrydes, og det sker forholdsvist hurtigt efter at vi har spist dem, så udskilles der svovlholdige forbindelser via urinen. Det er dem, der lugter. Det er helt naturligt, så nyd blot de skønne asparges.

Her kan du finde opskriften på Aspargestærte
Her kan du finde opskriften på Kartoffelsalat med asparges

Var du tilfreds med denne opskrift på Asparges med gedeost? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Grønne wraps med avocado og laks

Grønne wraps med avocado og laks

Disse delikate grønne glutenfri wraps/pandekager kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.