Avocado toast med kimchi

5 okt, 2022 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Avocado toast med kimchi er en super let, hurtig og lækker opskrift på en hurtig frokostmad eller let aftensmad. Opskriften giver en smagfuld sandwich – med varme, krydret kimchi, fyldige svampe, cremet avocado og sprød salat. Opskriften er vegetarisk og udviklet af Green Kitchen Stories til deres nye bog Quick + Slow.

Ingredienser til 2 personer
2 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 fed hvidløg, knust
100 g blandede svampe, skåret i skiver
½ spsk Tamari sojasauce
3 spsk kimchi
2 skiver surdejsbrød eller glutenfrit brød
2 spsk mayonnaise
2 blade romainesalat, grofthakket
1 avocado, skåret i skiver
1 forårsløg, skåret i tynde skiver
1 spsk sesamfrø, ristet

Fremgangsmåde
Varm olien på en pande over middel-høj varme og kom hvidløg og svampe på. Lad dem få farve på først den ene side i 2-3 minutter og ryst så panden, så svampene vendes. Stænk sojasauce eller tamari over og ryst igen panden. Skru ned til middel-lav varme og kom kimchien på panden. Lad den syde i højst 1 minut og tag den så af varmen.
Rist brødet og smør et lag mayonnaise på hver skive. Læg salatstrimlerne på, fulgt af avocadoskiver. Læg kimchisvampene øverst og drys med forårsløg og sesamfrø.

Her kan du finde opskriften på Australsk Avocado morgenmad
Her kan du finde opskriften på Wraps med avocado og laks

Var du tilfreds med denne opskrift på Avocado toast med kimchi? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.