Granatæble smoothie – sund og velsmagende smoothie med granatæblekerner

23 nov, 2022 | Sunde Drikke og Smoothies, Sunde Opskrifter

Granatæblekerner er super sunde, antiinflammatoriske, immunstyrkende og gode for hjernens evne til at huske og reagere. Derfor kan en daglig dosis granatæblesaft eller denne granatæble smoothie være en rigtig god investering i din sundhed. Husk at vælge økologiske granatæbler, da konventionelle indeholder mange pesticidrester.

Ingredienser til 2 glas
1-2 cm ingefær
1 tyk skive øko citron
2 dl granatæblekerner
2 dl hindbær (evt. frosne)
1 tyk skive ananas
1 banan
2 dl mandelmælk
1 dl vand eller isterninger
Et drys eller en stilk frisk timian

Fremgangsmåde
Når du skal du have kernerne ud af æblerne, så halver æblet, pak det ind i en plasticpose eller i et gammelt viskestykke, anvend en hammer eller skaftet af en køkkenkniv og bank på de halve æblestykker. Det løsner kernerne, som du så let kan lirke ud i posen eller viskestykket. Du kan gemme overskydende kerner i køleskabet i en 4-5 dage, alternativt fryse dem ned.

Kom alle ingredienserne i en blender og blend smoothien til en cremet og homogen smoothie. Server med isterninger og top med granatæblekerner og en kvist frisk timian.

Du kan også anvende økologiske granatæblerne i salater, sammen med bagte rødbeder og kartofler, sammen med bagte auberginer med krydderurtedressing eller i desserter samt i din kernemysli.

Her finder du opskriften på Salat med granatæbler og auberginer 
Her finder du opskriften på Salat med granatæbler og søde kartofler
Her finder du opskriften på kernemysli med granatæblekerner
Du kan læse mere om granatæbler i denne artikel Granatæbler er supersunde

Var du tilfreds med denne opskrift på Granatæble Smoothie – sund og velsmagende smoothie med granatæblekerner? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Laksetærte

Laksetærte

Laksetærte, der er super lækker og let at lave. Kan serveres til frokost eller aftensmad med en god salat til. Laksetærten kan laves glutenfrit.

Rodfrugtreder med æg – opskrift med rodfrugter

Rodfrugtreder med æg – opskrift med rodfrugter

Disse delikate og velsmagende “reder” er lavet af bagte rodfrugtspagettistrimler, hvorefter der er tilføjet æg. De er dekorative og indbydende og kan serveres som morgenmad, frokost eller som tilbehør til aftensmad. Såvel børn som voksne er begejstrede for disse rodfrugtreder med æg og krydderurter. Prøv dem.

Hønseløs hønsesalat

Hønseløs hønsesalat

Her finder du opskriften på Adam Aamann's Hønseløse hønsesalat, der helt forståeligt hører til blandt hans allermest populære smørrebrødsopskrifter. Ingredienser til 500 g Hønseløs hønsesalat eller til 6 stk. smørrebrød Østershatte 4 spsk ekstra jomfruolivenolie 30 g...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.