Glutenfri gulerodskage – nem og lækker opskrift

1 feb, 2015 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Denne glutenfri gulerodskage – måske verdens bedste – er et hit blandt såvel børn som voksne. Den er let og hurtig at lave, den er velkrydret, og den smager fantastisk.

Ingredienser til glutenfri gulerodskage

200 g revet gulerod
50 g gammeldags kærnet smør eller vegan block
100 g kokossukker eller rørsukker
1 banan
2 æg eller æggeerstatning – se under veganske æg
1 tsk stødte nelliker
2 tsk bagepulver
3 tsk ægte Sri Lanka kanel
2 tsk vanillepulver eller korn fra 1 stang
1 knsp salt
50 g rosiner
50 g hakkede hasselnødder
100 g groft rismel
100 g havremel
(eller istedet for rismel og haremel 200 g speltmel, hvis IKKE du ønsker en glutenfri gulerodskage)

Fremgangsmåde – sådan forbereder og bager du din glutenfri gulerodskage

Rengør gulerødderne og riv dem groft. Rør smør og sukker luftigt, tilsæt bananen og rør til dejen er jævn. Tilsæt herefter æg, et ad gangen, derefter krydderier og reven gulerod, rosiner og mel lidt ad gangen. Hæld dejen i en smurt form eller i flere mindre og bag den i en almindelig ovn ved 180 grader i cirka 30 minutter.

Lad kagen køle af og server den, som den er, eller smør et tyndt lag glasur over. Glasuren laver du af lidt økologisk flormelis tilsat ganske lidt kaffe. Pynt med hasselnødder og revet gulerod. God fornøjelse.

Her kan du læse mere om kokossukker.
Du kan også læse mere om ægte og uægte kanel.
Og her kan du finde opskriften på lækre speltboller.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.