Havregryn cookies med peanutbutter

5 sep, 2022 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Havregryn cookies med peanutbutter er lækre og superlette småkager, lige velegnet til en god kop kaffe. Havregryns cookies er gluten- og mælkefri. Opskriften stammer fra Anette Hoegh Nielsens bog Plantebaserede fristelser.

Ingredienser til cirka 15 stk.

225 g havregryn, anvend evt. glutenfrie havregryn
100 g smørbar plantesmør
50 g crunchy peanutbutter
75 g kokossukker
½ tsk. uraffineret salt

Fremgangsmåde:
Smelt smørbar, peanutbutter og kokossukker forsigtigt i en gryde. Rør grundigt i massen, til den er helt blandet. Lad det koge forsigtigt op, og tag så gryden af varmen. Hæld nu den varme masse over havregryn og salt, og rør det sammen med en ske. Fordel massen i små klatter på to bageplader med bagepapir. De flyder lidt ud, så der skal være plads imellem dem. Saml dem, og giv dem et blidt tryk på toppen. Bag dem ved 185 grader varmluft i cirka 10 min.  Lad dem køle af på en rist, og opbevar dem efterfølgende i en kagedåse.

Her kan du finde opskriften på Lækker æblekage med mandler
He kan du finde opskriften på Havreblinis med vilde blåbær  
Her kan du finde opskriften på Små pandekager med banan og gulerødder

Var du tilfreds med denne opskrift på Havregryn cookies med peanutbutter? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.