Havreblinis med vilde blåbær

Forsiden Sunde Opskrifter Sunde Kager & Desserter Havreblinis med vilde blåbær

     7
Havreblinis med vilde blaabaer

Denne opskrift på skønne havreblinis med vilde blåbær er både lækker og velsmagende. Opskriften stammer fra Anette Hoegh Nielsens bog Plantebaserede Fristelser.
Opskriften er glutenfri og mælkefri.

Havreblinis med vilde blåbær
(til ca. 25 stk.)

Ingredienser:
4 dl mandelmælk
175 g fine havregryn (evt. glutenfrie havregryn)
100 g banan (godt moden, vægt uden skræl)
50 g crunchy peanutbutter
2 spsk. ahornsirup
1 tsk. bagepulver
¼ tsk. uraffineret salt
fintrevet skal af ½ citron
125 g vilde blåbær (evt. fra frost) eller evt. andre bær
kokosolie til at stege dem i

Til servering:
150 g friske amerikanske blåbær (50 g til at blande med planteyoghurten)
fintrevet skal af ½ citron
1 dl kokos- eller cashewnøddeyoghurt
1 spsk. ahornsirup

Fremgangsmåde:
Kom alle ingredienserne, undtagen de vilde blåbær, i en blender. Blend, til konsistensen er glat og ensartet. Tilsæt nu de vilde blåbær, og rør rundt med en ske. De skal ikke blendes, men forblive hele i dejen. Varm en blinispande op, tilsæt en smule kokosolie på panden, og hæld lidt dej oveni. Der skal ikke ret meget dej i, da dejen hæver op. Steg blinierne på begge sider, til de er gyldne og gennembagte. Læg dem på et fad, og læg et klæde over dem for at holde dem lune.

Mos de 50 g friske blåbær med en gaffel. Rør dem sammen med den plantebaserede yoghurt og ahornsirup. Servér dine blinis med yoghurt blandet med mosede blåbær og ahornsirup.
Top dem med friske blåbær samt lidt fintrevet citronskal.

Her kan du finde opskriften på Pandekager med spinat
He kan du finde opskriften på Havregryn cookies med peanutbutter
Her kan du finde opskriften på Små pandekager med banan og gulerødder

Var du tilfreds med denne opskrift på Havreblinis med vilde blåbær? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.