Kartoffelomelet

10 maj, 2022 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Til denne kartoffelomelet skal kartoflerne, til forskel fra ved en spansk tortilla, ikke steges i fedt eller olie, før æggene tilsættes. Kartoflerne skal blot koges og afkøles (alternativt kan du bruge kogte kartofler fra dagen før), skæres i tykke skiver og blandes med æggene, inden det hele kommer på panden. Kartoffelomeletten er lækker og kan serveres varm, lun eller kold.

Kartoffelomeletten er også velegnet som en appetitvækker eller et måltid i sig selv, serveret med for eksempel en frisk salat. Pift den gerne op med økologisk røget laks eller spegeskinke, hvis du ønsker lidt kød til retten. Retten stammer fra Kartoffelkogebogen, der er skrevet af Ina-Janine Johnson, hun er også kvinden bag den populære norske Madblog Mat på Bordet.

Ingredienser til 6-8 personer
1 kg kogefaste kartofler
1 løg, hakket fint
2-3 hvidløgsfed, hakket fint
2-3 spsk. ekstra jomfruolivenolie
8 æg
salt og peber

Fremgangsmåde
1. Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er møre. Hæld vandet fra, og lad dem køle af.
2. Mens kartoflerne koger, steges løget i lidt olivenolie ved middel varme i 10-15 minutter, til det er blødt. Det skal ikke få farve. Tilsæt hvidløg til sidst, og steg videre i nogle minutter mere. Sæt til side, og lad det køle af.
3. Pil de afkølede kartofler, og skær dem i skiver på lidt under 1 cm.
4. Pisk æggene sammen i en skål, og krydr med salt og peber.
5. Kom de afkølede kartofler og løgene op i æggeblandingen. Brug gerne hænderne til at vende kartoflerne rundt i æggene, og sørg for, at kartoflerne ikke klistrer sammen.
6. Varm lidt mere olivenolie på stegepanden. Hæld forsigtigt blandingen over i panden, og lad det stege ved middel varme. Når du kan se, at æggemassen er stegt langs kanten, sætter du panden i en varm ovn.
7. Steg i cirka 20 minutter, eller til omeletten ser gennemstegt ud.
8. Lad omeletten køle af i nogle minutter i stegepanden. Læg en tallerken over panden, og vend det hele på hovedet, så omeletten ligger på tallerkenen. Løft forsigtigt panden af omeletten, og server.

OBS! Vær sikker på, at stegepanden tåler ovn – det vil sige, at håndtaget ikke er af plast eller træ.

Her finder du opskriften på traditionel Omelet
Her kan du finde opskriften på Kartoffelsalat med asparges
Her kan du finde opskriften på Salat med asparges
Her kan du finde opskriften på Broccolisalat

Var du tilfreds med denne opskrift på Kartoffelomelet? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Grønne wraps med avocado og laks

Grønne wraps med avocado og laks

Disse delikate grønne glutenfri wraps/pandekager kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus...

Banan is med chokolade og crunch

Banan is med chokolade og crunch

Banan is er en super let snack at lave, og en hyggelig spise, som du altid kan ha’ i fryseren. Ingredienser Modne bananer Chokolade 70% Hakkede nødder Kokosmel Frysetørrede hindbær  Fremgangsmåde Skræl bananerne, halver dem og sæt en (is)pind i den ene ende. Læg dem i...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.