Pizza med svampe

3 feb, 2019 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Pizza med svampe. Denne pizza hører til blandt mine favoritter. Den er let at lave, knasende sprød og virkelig delikat i smagen. Opskriften stammer fra min bog mad, Mening & Magiske øjeblikke, og du kan læse mere om bogen via linket nederst. Når jeg har hjemmedyrkede Østershatte, dem dyrker jeg nemlig i mit økologiske kaffegrums, så bruger dem til denne pizza, og det er altså himmerigs mundfulde, når jeg engang imellem laver sådan en pizza på min pizzasten. Du kan også læse mere om, hvordan du dyrker svampe i dit kaffegrums via linket herunder, ligesom du kan finde link til opskriften på en glutenfri version af pizzaen.

Ingredienser til 4 personer

Pizzabunde
4 dl tempereret vand
20 g gær
9 dl fuldkornsmel
3-4 spsk ekstra Jomfruolivenolie
2 tsk uraffineret flagesalt

Fyld
1 bæger gedefeta
Frisk eller tørret oregano, basilikum og persille
1-2 fed hvidløg
½ chili
1-2 spsk ekstra jomfruolivenolie
Friskkværnet peber
400 g store svampe, eksempelvis Portobello svampe
100 g soltørrede tomater
2 rødløg

Marinade til svampene
1 dl ekstra jomfruolivenolie
2 tsk Tamari sojasauce
1-2 fed hvidløg
½ chili
friskkværnet, sort peber
saft af ½ citron
Frisk basilikum og persille

Fremgangsmåde
Rør ingredienserne til dejen sammen og ælt den, til den har en passende og let konsistens, enten i røremaskine eller med hænderne. Lad dejen hæve i et par timer.

Mariner svampene, imens dejen hæver. Pisk marinaden sammen og rengør svampene, som du skærer i grove skiver. Lad skiverne marinere i en halv til en hel time.

Blend gedefeta, krydderurter, hvidløg, chili og olie til ostetoppingen. Den må ikke være for flydende, og du kan justere konsistensen med olivenolie.

Vend dejen ud på bordet og del den i 4 lige store stykker. Kom mel på bordet og olivenolie på hænderne og rul dejen til en rund kugle, som du trykker ud med de fugtige hænder. Smør kagerullen med olivenolie og rul dejen ud til en rund pizza. Forbag bunden i et par minutter. Smør ostetoppingen på i et tyndt lag, og fordel de marinerede svampe, løg i skiver og tomater i et tyndt lag.

Du får det bedste resultat med en pizzasten. Varm ovnen op til 260 grader og bag pizzaen på pizzastenen i ca. 6-8 min., så den er sprød og gylden. Fordel eventuelt friskhakket oregano eller andre friske krydderurter over pizzaen inden servering, eller server dem ved siden af i en salat. Anvender du almindelig ovn, så bag på almindeligt pizzaprogram i cirka dobbelt så lang tid.

Tip: Du kan vælge en helt let og hurtig version, der består af, at du anvender færdige økologiske fuldkorns tortillas. De fås også økologisk samt i en glutenfri version.

Du kan finde opskriften på en sprød og lækker glutenfri pizzabund.
Du kan læse mere om dyrkning af svampe i kaffegrums HER
Du kan læse mere om min bog Mad, Mening & Magiske øjeblikke HER

I min nye bog ”7 veje til et langt liv” kan du læse meget mere om middelhavskost og hvordan du kan opnå det gode, lange liv. Her finder du også lækre og sunde opskrifter, som jeg har fået af
lokale kvinder under mine rejser til Syden. I bogen finder du også De syv aldersknapper, som du kan anvende og skrue op eller ned for, afhængig af formåen og tid.

Ny bog – 7 veje til et langt liv
Ny bog – 7 veje til et langt liv

Du kan læse meget mere om middelhavsmad og hente inspiration til et væld af nye opskrifter i min bog ”7 veje til et langt liv – få det bedste ud af dine gener.” Den kan købes HER

Var du tilfreds med denne opskrift på pizza med svampe? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Sund Omelet – Opskrift på Sund Omelet

Sund Omelet – Opskrift på Sund Omelet

Sund Omelet - Opskrift på Sund Omelet egner sig perfekt til morgenmad, frokost eller let aftensmad. Sund Omelet - Opskrift på Sund Omelet giver en luftig og delikat omelet, der kan serveres med lækkert tilbehør eller en grøn salat. Ingredienser til 1-2 personer 3 æg 2...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.