Salat med grønkål, granatæbler og søde kartofler

9 nov, 2017 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Denne delikate salat med grønkål, granatæbler og søde kartofler strutter af sundhed. Den ser samtidig smuk ud og vil pynte på ethvert middagsbord. Granatæbler er fyldt med nærende og sundhedsfremmende stoffer, og søde kartofler er gode for fordøjelse og blodsukker. I kombination med grønkål og sunde fedtstoffer må denne salat betegnes som noget nær den ultimative salat.

Grønkål er nemlig fyldt med sunde fibre, afgiftende stoffer og masser af vitaminer og mineraler. Så spis løs af den skønne grønkål, som også sagtens kan anvendes rå i salater. Tricket er at hakke grønkålen rigtig fint, næsten som du hakker persille, og så lade den trække lidt i dressingen før servering. Så bliver den ellers lidt ”seje” kål rund og blød og lige til at sætte tænderne i. Husk at vælge den økologiske grønkål, den smager bedre og så undgår du uønsket kemi i maden. Er det ikke sæson for grønkål, så kan den erstattes af frisk spinat eller andre former for salater.

Ingredienser 4 prs.

300 g grønkål
2 søde kartofler
4 gulerødder
2 faste æbler eller pærer (stykkerne vendes i citronsaft)
50 g Valnødder
Kernerne fra 1 granatæble

Dressing

Ekstra Jomfruolivenolie
1 tsk. honning
Flagesalt og friskkærnet peber
Friskhakkede krydderurter
Saften fra ½ citron

Fremgangsmåde

Skræl gulerødder og søde kartofler. Skær dem i mindre stykker og bag dem i ovnen i 30 min. ved 180 grader. De tages ud af ovnen, køles af og vendes i ekstra jomfruolivenolie, tilsat salt og peber samt hakkede krydderurter. Imens rodfrugterne bages, så skylles grønkålen grundigt og de tykke stilke skæres fra. Grønkålen snittes meget fint, ligesom persille, og blandes med de bagte rodfrugter, de fintskårne pærer eller æbler og granatæblekerner. Salaten vendes i dressingen og står ca. 15 min. før servering for til sidst at drysses med hakkede valnødder.

Du kan læse mere om søde kartofler HER
Du kan finde opskriften på bagte kartofler med sorte hvidløg HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du meget gerne klikke “Synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.