Stegt spidskål med æbler

12 maj, 2025 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Denne enkle, men delikate ret med stegt spidskål med æbler, dild og hasselnødder kan varmt anbefales. Den er let at tilberede og smager fantastisk dejligt. Opskriften stammer fra Adam Aamanns nye bog Aamanns grønne køkken, og den er sprød og velsmagende og passer til hele familien.

Ingredienser til 4 personer
2 små spidskål
1 stort æble
1 bundt dild
1-2 skalotteløg
skal af 1 øko-citron
4 spsk ristede hasselnøddekerner
75 g gammeldags kærnet smør til stegning
uraffineret havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Hak skalotteløget fint, skær æblet i små tern på ½ x ½ cm, hak dilden groft og kom det hele i en skål.
Skær spidskålene i halve, smelt 2/3 af smørret i en stor tykbundet gryde og lad det bruse af. Læg
spidskålene i gryden med skærefladen nedad og steg dem i ca. 10-15 minutter, til de har fået godt
med farve og er næsten møre. Vend dem og steg videre i ca. 3-4 minutter.
Krydr med salt og friskkværnet peber undervejs.
Læg spidskålene på et fad med skærefladen opad. Kom resten af smørret i gryden, lad det brune, tag
gryden af blusset og vend hurtigt æbler, skalotteløg, dild og hasselnødder rundt i det brunede smør
og fordel det henover spidskålene.

Her kan du finde opskriften på Aamanns kartoffelpizza med ost og rosmarin
Her kan du læse min omtale af bogen Adam Aamanns grønne køkken
Her kan du også finde den delikate opskrift fra en tidligere udgivelse på Adam Aamanns hønsesalat 

Var du tilfreds med denne opskrift på stegt spidskål med æbler? Så må du meget gerne klikke “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.