Tortilla muffins

3 maj, 2022 | Sund Morgenmad, Sunde Opskrifter

Disse tortilla muffins ser dekorative ud og smager fantastisk godt. De er velegnede til såvel brunch som madpakkemad eller blot som morgenmad en weekendmorgen. Tortillamuffins kan tilberedes glutenfrit, så skal du blot vælge de små glutenfri majs tortillas, som supermarkederne har. De kan også tilberedes dagen i forvejen og lunes før servering.

Ingredienser til 6 stk.
6 tortillaer, købes færdige og fås såvel økologiske som glutenfri
3 æg
100 g spinat, frisk eller optøet
1 håndfuld friske krydderurter, fx oregano, persille eller timian
50 g chorizo
lidt revet parmesan
uraffineret salt og friskkværnet peber
jomfrukokosolie eller smør til pensling af forme

Fremgangsmåde
Tænd for ovnen på 200 grader. Klip den yderste kant af tortillaerne, så de passer ned i en stor muffinform. Pensl muffinformene. Pisk æggene, og tilsæt hakket frisk eller optøet spinat, hakkede krydderurter, chorizo, parmesan og salt og peber. Placer forsigtigt tortillaerne i muffinformene, hæld fyldet i, og riv evt. lidt ekstra parmesan på toppen. Bag dine muffins ved 200 grader i 20 minutter, til de er gyldne. Server tortillamuffins lune, eventuelt med en frisk salat til.

Her kan du finde opskriften på skønne, glutenfri Fiberpandekager med spinat
Her finder du opskriften på Rodfrugtreder med æg

Var du tilfreds med denne opskrift på Tortilla muffins? Så klik meget gerne “Synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.