Sund pizza

1 jan, 2025 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Det kan lade sig gøre at lave en sundere version af pizza, som smager fantastisk godt. I denne opskrift på sund pizza er bunden lavet af fuldkornsrugmel. Det smager godt, er sundere end hvidt hvedemel og giver en sprød og lækker bund. Spiser du ikke gluten, har jeg udviklet denne suveræne opskrift på glutenfri pizza.

Ingredienser til sund pizzadej –1 stor eller 4 små pizzaer

2 dl tempereret vand
1 ært gær
5 dl fuldkornsmel
2 spsk ekstra Jomfruolivenolie
1 tsk salt

Ostetopping:

1 bæger fetaost
Frisk eller tørret oregano og basilikum
Frisk persille
Ekstra Jomfru olivenolie
Uraffineret salt samt friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

Rør dejen sammen og ælt den til den har en passende og let konsistens, enten i røremaskine eller med hænderne. Lad dejen hæve i et par timer. Vend dejen ud på bordet og del den i 4 lige store stykker. Kom mel eller rismel på bordet og olivenolie på hænderne og rul dejen til en rund kugle, som du trykker ud med de fugtige hænder. Smør kagerullen med olivenolie og rul dejen ud til en ikke for stor rund pizza. 

Smør et tyndt lag tomatsauce ud på pizzaen. Bred revet gulerod ud i et tyndt lag sammen med tomater, ristede champignon i tynde skiver samt rødløg. Fordel ostetoppingen ovenpå. Du kan anvende almindelig revet ost i stedet. Hvis du gerne vil have en sprød pizza, skal du ikke putte for meget fyld på. Du kan variere fyldet, afhængig af, hvad du har i køleskabet. 

Har du en pizzasten, så får du det bedste resultat. Varm ovnen op til 300 grader og bag den på pizzasten i ca. 6 min., så den er sprød og gylden. Fordel friskhakket oregano over pizzaen inden servering. Anvender du almindelig ovn, så bag på almindeligt pizzaprogram i ca. dobbelt så lang tid.

Tip: Du kan vælge en helt let og hurtig version, der består af, at du anvender færdige økologiske fuldkorns tortillas. I givet fald, kan du med fordel erstatte tomatsaucen med creme fraiche eller Skyr og kun anvende ganske lidt fyld ovenpå, så opnår du det bedste resultat. 

Brug for lignende sunde alternativer til aftensmaden? Jeg har samlet mine bedste opskrifter til en sund aftensmad i denne e-bog. Du kan downloade den HER og få nem inspiration til aftensmaden.

Her kan du finde opskriften på en delikat pizza med svampe
Her finder du opskriften på en sprød og lækker glutenfri pizza 
Du kan finde opskriften på sund burger HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du meget gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Skøn smoothie med bær

Skøn smoothie med bær

Denne knoglesunde og skønne smoothie med bær er enkel at lave, og du kan simpelthen anvende frosne bær, banan, Acido yoghurt naturel, vanilje samt enten lidt aroniasaft eller lidt vand, afhængig af, hvilken konsistens, du ønsker. Ingredienser til 2 prs. 300 g...

Fiskefrikadeller med coleslaw og urtemayo

Fiskefrikadeller med coleslaw og urtemayo

Denne opskrift på fiskefrikadeller smager godt, er let at lave. Du kan roligt tilberede en større portion og eventuelt fryse ned i mindre portioner, så du har let mad til travle dage. Her serverer jeg fiskefrikadellerne med coleslaw og urtemayo, men du kan også...

Opskrift på mælke kefir

Opskrift på mælke kefir

Mælke kefir er super sundt og enkelt at lave. Opskriften stammer fra bogen 66 sunde drikke, skrevet af Ditte Ingemann. Kefir er kendt for at kunne bedre fordøjelsen, da den er rig på probiotiske bakterier. Kefir kan understøtte immunforsvaret med mindre inflammation,...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.