Opskrift på konfekt kugler

2 dec, 2021 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter, Sunde Snacks og Mellemmåltider

Glutenfri konfekt kugler med et let syrligt twist. Disse sunde og velsmagende konfekt kugler er lette at lave og vil glæde hele familien, enten til jul eller til en hyggestund med en kop te eller kaffe. Der er ikke tilsat sukker i konfekt kuglerne, men de er derimod sødet med abrikoser og dadler. Der er tilsat ingefær og citron, der giver en syrlig smag.

En dejlig mulighed, hvis du har lyst til glutenfri slik.

Ingredienser

175 g dadler
125 g abrikoser
100 g mandler
50 g hasselnødder
100 g valnødder
3 spsk kakao
3 spsk citronsaft
2-3 spsk frisk reven ingefær
Fintrevet skal af 1/2 citron
2 spsk. smeltet kokosolie
Evt. 1-3 spsk vand

Fremgangsmåde

Rist mandler og hasselnødder ved 140 grader i 15 minutter og lad dem køle helt af efterfølgende. Fjern imens stenene fra dadlerne og skær dem i mindre stykker sammen med abrikoserne.

Riv skallen af 1/2 citron med et fint rivejern. Pres 3 spsk. citronsaft fra citronen. Skræl et stykke ingefær og riv efterfølgende 3 spsk. af ingefærroden.

Kom nu alle ingredienser i en foodprocessor og kør til massen har samlet sig. Der skal stadig være små knasende stykker i massen, når du stopper med at blende, men massen skal samle sig og være nem at rulle til kugler. Du kan justere konsistensen med lidt vand, og det kan også hjælpe at sætte konfektmassen i køleskabet i 15-20 minutter.

Rul kugler i passende størrelse og tril dem i frysetørret solbær eller hindbærpulver eller i kokosmel. Drys eventuelt med tørrede morgenfrueblade og server.

Du kan på nedenstående lille video se, hvor let det er at lave de skønne og velsmagende konfekt kugler. Rigtig god fornøjelse.

Du kan finde opskriften på hjemmelavet julekonfekt.
Du kan også finde opskriften på suveræn glutenfri konfekt.

Var du tilfreds med denne opskrift på glutenfri konfekt kugler? Så er du velkommen til at like opskriften herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.