Rødbedesalat med feta og brombær

11 feb, 2025 | Sunde Salater

Delikat og mættende rødbedesalat med feta og brombær, fyldt med velsmag og næring. Salaten kan nydes, som den er eller serveres til grønne frikadeller eller andet proteinrigt.

Ingredienser til 4 personer
600 g rødbeder
1 dl Ekstra jomfruolivenolie
Frisk eller tørret timian (gem lidt til pynt)
8 stilke grønkål
1 rødløg
2-3 blommer (kan udelades)
100 g feta
100 g brombær eller blåbær (gem lidt til pynt)

Dressing
2 dl Balsamico eddike
1 dl Ekstra jomfruolivenolie
Uraffineret salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Skræl rødbederne og skær dem i både. Vend dem i olivenolie og timian og bag dem i ovnen ved 180 grader i 35 minutter, til rødbederne er møre. Tilsætter du blommer, kan du bage dem med de sidste 15 minutter.
Rib grønkålen og skyl den grundigt og hak den fint, som persille. Pil rødløget og skær det tynde ringe. Skyl bærrene. Bland grønkålen med de bagte rødbeder, blommer, bær og løg. Kog Balsamicoeddiken ind til det halve, køl let af og pisk olivenolien i sammen med salt og peber. Fordel det over salaten, smuldr gedefetaen henover og pynt med bær og timian.

Det lille ekstra pift: Du kan anvende blommer i sæsonen, det giver noget helt særligt til salaten, og så kan du eventuelt fuldende smagsfesten med en blommebalsamico som erstatning for den almindelige Balsamico eddike.

Her kan du finde opskriften på Broccolisalat med gulerodsdressing
Her kan du finde opskriften på Salat med kål og æbler
Du kan finde opskriften på grønne frikadeller HER
Du kan finde opskriften på bøf uden kød HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Rødbedesalat med feta og brombær? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ærtepuré – delikat som tilbehør og pålæg

Ærtepuré – delikat som tilbehør og pålæg

En forfriskende og forførende ærtepuré, der er velegnet til såvel frokost som tilbehør til aftensmaden. Ingredienser 250 g ærter, friske eller frosne 1 stort løg 1 fed hvidløg ½ spsk ekstra jomfruolivenolie ½ dl yoghurt naturel 30 g parmesan ¼ tsk friskrevet muskatnød...

Fennikel-tomat salat

Fennikel-tomat salat

Denne lune fennikel-tomat salat har i mange år hørt til blandt mine favoritter. Salaten smager fantastisk godt, er let og hurtig at lave og kan nydes kold til frokost eller serveres lun som tilbehør til aftensmaden. Fennikel er en sund grønsag med en let smag af anis....

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.