Salat med nye kartofler og linser

6 maj, 2022 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Denne salat med nye kartofler og linser er mættende og virkelig lækker og fyldig i smagen. Du kan koge puy linser og kartofler dagen før, så er det hurtigt lige at blande salaten og servere den. Salaten er vegetarisk og glutenfri.

Ingredienser til 4 personer
100 g puy linser
200 g kartofler
2 rødløg
3-400 g blandede salater og kål
1 citron
1 bdt. radiser
Blandede krydderurter

Dressing
2 dl Acido, fåreyoghurt eller mandelfløde
1 spsk. god mayonnaise
1 tsk. dijonsennep
Saften fra 1/2 citron
3 spsk. hakkede friske krydderurter
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Skyl og kog puy linserne i 15 minutter. Skræl kartoflerne, og skær dem i små firkanter. Kog dem, til de er møre. Lad både linser og kartofler køle af. Pil løgene, og skær dem i både. Lad bådene marinere i citronsaft i cirka 10 minutter. Skyl salaterne, og dup dem tørre. Riv eller hak dem groft, og bland dem med skivede radiser og rødløg, puy linser og kartofler. Smag til med salt og peber, og pynt med hakkede krydderurter. Rør dressingen sammen og server.

Her kan du finde opskriften på Salat med asparges
Her kan du finde opskriften på Broccolisalat

Var du tilfreds med denne opskrift på Salat med nye kartofler og linser? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.