Surdejsbrød med sprød skorpe

5 nov, 2018 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Surdejsbrød med sprød skorpe vækker altid lykke, og bager du brødet af de bedste økologiske og stenkværnede melsorter, så sikrer du dig et brød af meget høj kvalitet og næringsværdi. Kvalitet betaler sig, og i særlig grad i forhold til mel og brød, er det en god ide at vælge de allerbedste, stenkværnede typer. Det kan du læse mere om via linket allernederst. Her finder du en opskrift på to suveræne surdejsbrød, der er lette at bage, og som bare smager.

Ingredienser til 2 brød 

1 ½ dl surdej
500 g stenkværnet økologisk fuldkorns speltmel
ca.500 g stenkværnet økologisk sigtet speltmel eller ølandshvedemel
75 g græskarkerner
7 dl tempereret vand
1 spsk uraffineret flagesalt

Kom vandet i røreskålen. Rør surdejen ud i vandet. Tilsæt græskarkerner og salt. Tilsæt derefter fuldkornsmelet mens der røres. Nu tilsættes det sigtede speltmel mens der æltes eller røres grundigt og længe, cirka i 10 min. Dejen må ikke blive for fast eller tør. Sæt herefter dejen tildækket i køleskabet i de næste 24 timer.

Når dejen er hævet, tager du den ud af skålen med en spatel. Del dejen i to lige store dele og form dem forsigtigt til to runde brød. Dejen skal ikke æltes igen. Drys mel på overfladen af brødene og skær forsigtigt et eller to kryds med midten på toppen af brødet. Lad derefter det ubagte brød efterhæve tildækket i et par timer.

Tænd ovnen på 250 grader, sæt en bradepande med 1 liter vand i nederst i ovnen, hvis ikke du har en dampovn. Dampen bevirker, at brødene hæver op og får en sprød overflade. Har du en pizzasten, så kan du bage på den, det giver et endnu bedre resultat. Når ovnen er varm, så bager du brødet i 20 minutter med damp, tag derefter bradepanden med vand ud af ovnen og bag brødet færdigt, i cirka 20 minutter mere, til det er sprødt og lækkert. Kernetemperaturen skal være 98 grader. Så er surdejsbrød med sprød skorpe gennembagt og klar til servering. Brødet kan fryses.

Du kan læse mere om økologisk mel og brød HER
Du kan læse mere om fuldkorn HER
Du kan læse mere om, hvorfor surdej er så sundt HER
Du kan finde opskriften på skønne brændenældeboller HER
Du kan finde opskriften på lækre glutenfri boller HER

Var du tilfreds med denne opskrift på surdejsbrød med sprød skorpe?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.