Æg er sunde

9 feb, 2022 | Viden og Forskning

Æg er sunde og næringsrige. Æg er tillige særdeles rige på proteiner og gode fedtstoffer, og du kan roligt spise æg, også selvom kolesteroltallet er ude af balance, for indtag af æg påvirker stort set ikke blodets indhold af kolesterol. Æg indeholder samtlige essentielle aminosyrer og en lang række vitaminer og mineraler. De er også rige på fedt og cholin, som findes i æggeblommen. Cholin er i særdeleshed godt for hjernen og for hukommelsen.

Desværre har æg igennem en lang årrække været dømt ude, hvor man har frarådet indtag af æg til personer med forhøjede kolesteroltal. Disse mangeårige anbefalinger til mange berørte mennesker har været baseret på en formodning om, at kolesterolet i æggene ville øge kolesterolet i blodet. Denne tese blev grundigt tilbagevist helt tilbage i 1993, gentaget på et stort symposium om æg i 2004, men først den 5. maj 2014 blev der i det danske Ugeskrift for Læger bragt en artikel, hvor det blev slået fast: „Tidligere tiders kostråd om, at de kolesterolrige æg øger blodets kolesterolindhold og giver risiko for hjertekarsygdom, er der ikke længere videnskabeligt belæg for. Trods højt indhold af mættet fedt anses et øget indtag af æg ikke for at have en negativ virkning på risikoen for hjertekarsygdomme“.

Du kan altså roligt nyde et morgen æg eller spise æg på rugbrødsmaden, uden at det påvirker kolesteroltallene, og uden at det øger din risiko for udvikling af hjertekarsygdomme. Når det er sagt, er vi alle individuelle og reagerer forskelligt på indtag af diverse fødevarer, herunder æg. Noget tyder eksempelvis på, at ekstra påpasselighed i æggeindtaget med fordel kan udvises af mennesker med diabetes. Muligvis skyldes det, at høje blodsukker- og insulinniveauer øger oxidations- og inflamationsniveauerne i kroppen, og særligt oxiderede fedtstoffer kan være sundhedsskadelige.

Netop fordi æg er rige på cholin, kan tilberedningen af æg have indflydelse på, hvordan de agerer og påvirker kroppen. Det handler om at undgå oxidation, og oxiderede, raffinerede eller hårdt tilberedte fedtstoffer, som eksempelvis æggepulver, kan gøre mere skade end gavn. Derfor er nænsomt blødkogte og pocherede æg sundere end scrambled eggs (røræg) og spejlæg. Gå også i en stor bue udenom færdigt bagemix, pandekagemix, vaffelmix eller andre produkter, der indeholder æggepulver.

Nyd roligt de sunde, skønne og velsmagende æg, men det er vigtigt at vælge økologiske æg fra høns, der har et godt hønseliv, og som får god mad. Sådanne æg smager ikke alene bedre, de er også mere næringsrige end konventionelle æg fra burhøns.

Du kan finde opskriften på Grønne æg
Du kan læse mere om Den spegede sag om æg og kolesterol
Du kan læse mere om pochering af æg
Prøv for eksempel disse lækre pocherede æg i Eggs Benedict
Prøv også de sunde fiberpandekager

Var du tilfreds med denne artikel Æg er sunde? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.