
Prioriter årstidens økologiske råvarer
Mange spørger mig ofte, hvorfor det er så vigtigt at købe økologiske råvarer, om det ikke er godt nok bare at købe dansk frugt og grønt? Men også danske afgrøder er desværre fyldt med pesticidrester og anden farlig kemi. Meget endda.
Tallene har indtil for knapt et år siden vist, at vi danskere gerne vil prioritere økologiske råvarer. Da priserne begyndte at stige, valgte mange familier at købe konventionelle råvarer i den tro, at de var billigere. Vælger du årstidens grønsager, så er det faktisk ikke tilfældet. Her er priserne på konventionelt dyrkede og økologisk dyrkede cirka det samme, men for kød- og mælkeprodukter er priserne for økologi ofte højere. Derfor kan det betale sig at halvere indtaget af kød, så er der også plads til at prioritere det økologiske.
Voldsom øget sprøjtning med PFAS-pesticider
Vidste du, at landbruget – med Miljøstyrelsens velsignelse – nu kombinerer PFAS evighedskemikalier med glyphosat fra Round-up – og lystigt sprøjter det ud over vores fødevarer? Nogle af verdens farligste kemikalier, der er kræftfremkaldende og vanskeligt nedbrydelige? Det er horribelt, for ét er, at Danmark som eneste europæiske land blokerede for en udfasning af Round-up, noget andet er, at forbruget af PFAS-Round-up nu, jf. Danmarks Naturfredningsforening, er steget vildt og voldsomt.
Sidste år sprøjtede landmændene cirka 213 ton PFAS-pesticider ud over danske marker, med Nordjylland som absolut topscorer. Denne voldsomt høje udledning er en fordobling af brugen af PFAS-pesticider i Nordjylland og samtidig en voldsom forhøjelse af brugen i hele landet. Det er efter min mening noget af det mest vanvittige, der nogensinde er foregået. Hvordan kan nogen med bare den mindste smule sund fornuft eller intelligens godkende noget så vanvittigt?
Og ja, jeg bliver vred. Vred på de ansvarlige for at ødelægge, mad, drikkevand, jord og luft, for at sprede sygdom fremfor sundhed, og for at have samvittighed til at efterlade en ørken af kemi til vores børn og børnebørn. Et land som Danmark, der har så stort fokus på klima og CO2 udledning, og samtidig er så ambitiøse, at vi som skattebetalende borgere ikke får lov at køre bil i byerne, men i stedet bliver tvunget til at betale voldsomt høje klimaafgifter. Hvordan kan samme politikere godkende og acceptere en så intens udledning af sundhedsskadelige stoffer, der ikke alene forurener vores mad, men også vores drikkevand, endda i flere hundrede år frem i tiden. Potentielt sygdomsfremkaldende stoffer. Er det ikke ganske uforståeligt?
Pesticidrester i 9 ud 10 danske konventionelle jordbær
Vi er også bekvemme. Det betyder, at hvis forretningerne ikke lige har økologiske grønsager eller jordbær på hylden, så køber vi de danske. Dermed har du sikret dig og din familie pesticidrester i maden. Eksempelvis er der pesticidrester i 9 ud af 10 jordbær mod i 0 ud af 0, hvis du havde købt økologiske. Pesticidresterne er næsten umulige at vaske af jordbærrenes nubrede overflade. Og sådan er det med rigtig, rigtig mange råvarer. Kartofler hører til blandt de allermest sprøjtede afgrøder i Danmark.
I henhold til pesticidrapporten, publiceret i 2021, er der fundet pesticidrester i 78% af al konventionel dyrket dansk frugt. Der findes altså store mængder kemi i danske afgrøder.
For nogle år siden indgik den daværende fødevareminister en frivillig aftale med landbruget om at nedbringe anvendelsen af pesticider. Det er gået lige præcis modsat, det danske landbrug anvender flere pesticider og anden kemi end nogensinde set tidligere. De fleste pesticider indeholder også PFAS. Velbekomme siger jeg bare. For mig at se, er der kun en ting at gøre; køb økologisk – hver gang!
OG netop pesticider, medicinrester, dioxiner, og stråforkortere er en af årsagerne til min anbefaling om kun at købe økologiske råvarer. Dermed undgår du nemlig alskens farlige kemiske stoffer i din mad, der potentielt kan fremkalde hormonforstyrrelser og anden sygdom. En anden årsag er, at pesticiderne og PFAS stofferne også er trængt ned til vores grundvand, hvorfra vi også henter vores drikkevand. Vores drikkevand er nu forurenet i en grad, så der efter min mening bør igangsættes en rensning af alt drikkevand, før det sendes ud, men de ansvarlige politikere lukker øjnene. Det gør landmændene også.
Lad os stå sammen og bruge den eneste muskel, industrien har respekt for…
Kære venner, det er derfor I skal købe økologisk – HVER gang, og har forretningen ikke økologi, så gå i en anden forretning, der har, eller købe hos Aarstiderne. Vi må bruge den eneste muskel, som landmænd, fødevareproducenter og supermarkeder har respekt for: nemlig vores husholdningsbudget. Vi forbrugeres købekraft og valg af råvarer er helt afgørende for deres eksistens. Står vi sammen, og efterspørger vi rene, økologiske råvarer HVER gang, så kan vi påvirke udviklingen, men det kræver en samlet indsats fra os alle. Ikke noget med at tænke, at det gør de andre nok eller at det er for dyrt. Køber du årstidens økologiske grønsager, så koster de idag stort set det samme som de sprøjtede konventionelle. Halverer du dit kødindtag, så passer pengene også, når du køber økologisk. DET er vejen frem, hvis vi ønsker rene råvarer, rent drikkevand også til vores børn og børnebørn, og det er det eneste producenterne og forurenerne har respekt for. SÅ, lad os stå sammen og gøre det, lige NU og HVER gang. Læs mere HER
MEN, vi skal tænke os godt om, for vil vi ikke gerne have økologiske råvarer, dyrket uden alskens kemi? Ønsker vi ikke også, at vores børn får den mulighed? I givet fald, så skal vi købe de økologiske varer, for vores handlinger lige nu er ved at at ødelægge livsgrundlaget for mange økologiske avlere. De får ikke megen hjælp, hverken fra ministerier eller erhvervsorganisationer. Tværtimod har man indtrykket af, at de jubler i deres stille sind. Mange økologiske avlere opfordres endda i denne tid til at lægge om til konventionelt. Den er helt, helt gal, og det skyldes vores prioriteringer, når vi handler.
Vælg økologisk – hver gang – økologiske afgrøder indeholder flere mikronæringsstoffer end konventionelle afgrøder. Ved at vælge økologisk undgår du således uønsket kemi, og du indtager automatisk flere vitaminer og mineraler.
De 9 værste konventionelle:
- Æbler
- Salat
- Tomater
- Hvedemel
- Kartofler
- Agurk
- Pærer
- Jordbær
- Vindruer
Vi er også bekvemme. Det betyder, at hvis forretningerne ikke lige har økologiske jordbær på hylden, så køber vi de danske. Dermed har du sikret dig og din familie pesticidrester i 9 ud af 10 jordbær mod i 0 ud af 0, hvis du havde købt økologiske. Pesticidresterne er næsten umulige at vaske af jordbærrenes nubrede overflade. Og sådan er det med rigtig mange råvarer.
Marion Nestle, PhD, der er professor i nutrition and public health på New York University, anbefaler, at vi udover at droppe de konventionelle jordbær også går i en stor bue udenom konventionelle pærer, blåbær, kirsebær, vindruer og æbler, fordi de typisk bliver behandlet med mange forskellige slags pesticider, og fordi vi oftest spiser dem med skindet på.
Vi er som forbrugere stærke, og prioriterer vi økologi HVER GANG vi handler, så får vi både sundere mad og får sendt et klart signal, ikke bare til supermarkederne om at oppe sig, men også til Landbrug & Fødevarer samt til landets politikere om, at vi altså ikke ønsker at spise potentielt forgiftet mad. Sammen kan vi gøre en forskel, så lad os dog gøre det, også selvom det måske tager ti minutter mere.
Læs med her Mit bedste sundhedsråd; Prioriter økologi
Og læs artiklen her Økologi kan brødføde verden
Her kan læse min artikel Er økologiske afgrøder sundere?
samt artiklen Hvordan kan man være imod økologi?
og om den uhyggelige cocktaileffekt HER
Var du tilfreds med denne artikel Prioriter årstidens økologiske råvarer? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.




