Hvordan kan man være imod økologi?

Hvordan kan man vaere imod oekologi?

Hvordan kan man være imod økologi? Bølgerne går højt for tiden, og debatten for eller imod pesticider er åbenbart velsignet med evigt liv. Desværre ender den gang på gang i samme umelodiske rille, hvor økologerne beskyldes for at føre skræmmekampagner imod stoffer, der ifølge tilhængerne er mindre giftige end kaffe og salt.

Den sammenligning undrer mig hver gang.

Kaffe og salt er jo ikke ufarlige næringsmidler, men dødelige i visse mængder. Koffein belaster hjertet. Du kan dø af at drikke syv kander kaffe. Salt dehydrerer kroppen, og et lille barn kan dø af at indtage en teskefuld. Derimod er det stadig usikkert, hvilke målbare konsekvenser for vores helbred, pesticidrester i mad og drikke reelt har.

Salt og kaffe skal deklareres på fødevarer. Men der står ikke noget på etiketten om, hvor mange neurotoksiske og hormonforstyrrende kemiske reststoffer, der kan være i varen.

Og ingen aner, hvad der sker med vores drikkevand, når de seneste 30 års forbrug af pesticider afslutter deres årtier lange nedsivning til grundvandet og danner endnu ukendte kemiske forbindelser med hinanden.

Vi ved ikke engang, om vi kan føle os sikre ved grænseværdierne.

Hvad vi helt konkret ved, er, at der siden 2012 er fundet sprøjtemidler over grænseværdierne på 87 danske vandværker. En lang række boringer er lukket. Og vi ved, at grænseværdierne løbende sænkes, fordi forskerne jævnligt opdager nye sundhedsproblemer, der kan forbindes med pesticidrester i kroppen. Drikkevandet undersøges stadigvæk rutinemæssigt kun for 33 kemiske stoffer, selvom potentialet er uendeligt meget større. Hver gang der undersøges for kemiske stoffer, der ligger udover de 33 gængse, så finder man stærkt forhøjede niveauer.

Især i børns urin finder forskerne mange pesticidrester. Danmarks Naturfredningsforening og TV2 undersøgte i maj urin fra fem familier før og efter to uger på økologisk mad. Gennemsnitlige familier med helt almindelige livsstilsvalg, så forskerne blev først meget overraskede over, hvor mange pesticider gennemsnitsdanskere kan gå rundt med i kroppen. Dernæst gjorde det indtryk, at bare to uger på økologisk kost kunne sænke niveauet af eksempelvis bekæmpelsesmidlet chlorpyrifos fra højt til ikke-målbart.

Professor Philippe Grandjean kalder chlorpyrifos for hjernegift, for undersøgelser har vist, at stoffet kan skade hjernen, føre til hukommelsesbesvær, lavere intelligens og dårligere indlæringsevne.

Debatten bliver ikke mindre forvirrende af, at foreningen ”Bæredygtigt Landbrug”, som ofte og ivrigt bidrager til debatten om sprøjtemidler, slet ikke arbejder for et bæredygtigt miljø. Foreningens holdning er, at miljøet får rigelig opmærksomhed allerede, og at fokus i stedet bør være på økonomisk bæredygtighed, fremgår det af foreningens hjemmeside. Alligevel bliver Bæredygtigt Landbrug gang på gang trukket i studiet for at tale om sit uønskede stedbarn, det bæredygtige miljø og mulige sundhedsrisici ved pesticidrester, som formanden hver gang afviser.

De sundhedsrisici er stadig uklare, udtaler lektor i miljørisiko ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, Kristian Syberg til DR. Argumenterne bygger ikke på eksakt videnskab, for pesticidernes påvirkning og cocktail-effekter er endnu ikke undersøgt til bunds på mennesker. Vi er nødt til at formode og beslutte, hvem tvivlen skal komme til gode.

Jeg har for længst truffet min beslutning: Jeg fylder min indkøbskurv med økologi og levende mad, fordi jeg ved, at kontrollen og restriktionerne af økologiske råvarer herhjemme er nogle af verdens skrappeste. Det kan du læse mere om i artiklen, der refereres til herunder. Heldigvis er der flere og flere danskere, der gør som jeg, og salget af økologiske fødevarer boomer. Det er dejligt, for vi sender klare og utvetydige signaler med vores daglige indkøb.

Brugen af bekæmpelsesmidler er efter min mening et masseeksperiment, som vi danskere ufrivilligt er blevet en del af. Jeg forsøger så vidt muligt at undgå at deltage i dette eksperiment ved at prioritere økologisk mad, cremer, vaskemidler og tøj og rense mit vand. At indtage pesticidrester igennem den mad og det vand, der skal nære mig er et eksperiment, som jeg på ingen måde har lyst til at deltage i. Jeg forestiller mig, at mange andre har det som jeg, og jeg er overbevist om, at såfremt vi forbrugere fik den rette information om indholdet af pesticidrester, GMO, glyphosat og andre kemiske stoffer i vores mad og drikkevand, eksempelvis via mærkning, så ville vi allesammen automatisk gå i en stor bue udenom dem. Den information forholdes os, og derfor er min anbefaling; vælg økologisk – hver gang – det er den eneste måde at undgå unødig og potentiel sygdomsfremkaldende kemi i maden på. Samtidig sender du et utvetydigt signal om, at vi danskere ikke vil finde os i ufrivilligt at deltage i dette usympatiske masseeksperiment.

Du kan læse artiklen Pesticidrester – det er da bedst at undgå HER
Du kan læse artiklen Pesticider, Samvirke og Fødevare Landbrug HER
Du kan læse en artikel i politiken om udfordringerne ved at prioritere økologi HER
Du kan læse artiklen om den velfungerende kontrol af det røde Ø mærke HER
Du kan læse mere om pesticiders indvirkning på børns hjerner HER
Du kan læse, hvad der skete med familier, der begyndte at spise økologisk HER
Du kan læse mere om, hvorfor det er bedst at spise økologisk HER
Læs om, hvordan den konventionelle fødevareindustri lukrerer på økologien HER
Du kan læse om, hvordan økologiske fødevarer er blevet meget billigere HER
Du kan læse mere om cocktaileffekten HER

Var du glad for denne artikel Hvordan kan man være imod økologi?, så må du rigtig gerne klikke “Synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt nye spændende opskrifter hver måned.

Debat