Er vegetarer altid sundere?

Er vegetarer altid sundere? Givetvis kender du en eller flere, der lever vegetarisk. Muligvis kender du også en, der lever vegansk, og altså har valgt at undgå alle former for animalske fødevarer og produkter. En vegetar er betegnelsen for en person, der lever primært plantebaseret og undgår kød, fisk, fjerkræ, vildt etc. En veganer omfatter en person, der blandt andet undgår at spise kød, fisk, fjerkræ, vildt, mælkeprodukter, æg og alle andre produkter, der inkluderer eller involverer dyr som eksempelvis læder, uld, honning samt skønhedsprodukter, testet på dyr etc.

I 2017 var der cirka 100,000 vegetarer i Danmark. Af dem var cirka 25% veganere. Tallene er stigende, men usikre, for mange, der betegner sig selv som vegetarer, spiser nemlig alligevel jævnligt kød. De hører derfor retteligen til i den store gruppe af fleksitarer, der er betegnelsen for mennesker, der lever primært plantebaseret, men lejlighedsvist spiser kød, fjerkræ og fisk. Der findes også pesco-vegetarer, der omfatter vegetarer, der spiser fisk engang imellem.

Er vegetarer altid sundere? Der er mange veldokumenterede sundhedsfordele ved at spise mere plantebaseret og grønt. Der er også mange miljømæssige fordele ved at spise mindre kød og flere grønsager, og forarbejdet kød er ikke sundt at spise i for store mængder. Flere grønsager, og allerbedst de økologiske, reducerer derimod risikoen for udvikling af en lang række sygdomme. Alt i alt må vi derfor nødvendigvis bevæge os i retning af en grønnere levevis, hvis vi har såvel vores helbred som miljø kært. Når det er sagt, så er spørgsmålet, om det reelt er sundere at leve vegetarisk eller vegansk, og her er forskningen langtfra entydig. Det ser ikke umiddelbart ud til, at vegetarere og veganere lever længere, sammenlignet med kødspisere. Dog tyder meget på, at mennesker, der lever mere plantebaseret, generelt er mere sundhedsbevidste, end mennesker, der spiser store mængder kød og kødpålæg.

Grønsager er super sunde, og det vil, uanset om du spiser dem sammen med bønner eller en bøf, være sundhedsfremmende for os alle at leve mere grønt og plantebaseret. Indtag af flere grønsager sænker ifølge en række studier også risikoen for udvikling af type 2 diabetes, for højt blodtryk, hjertekarsygdomme og overvægt.

Nogle vegetarer kan også omfattes af betegnelsen ”brødvegetarer”. Det beskriver vegetarer, der tyer til nemme løsninger, og i højere grad vælger et hurtigt stykke brød med hummus eller pasta med ketchup fremfor de mere tidskrævende grønsagsretter. Jeg har mødt en del vegetarer, der lever sådan, og en sådan form for vegetarisme er ikke sund. Jeg har også mødt rigtig mange vegetarer og veganere, der manglede B12 vitamin samt essentielle aminosyrer, eksempelvis aminosyren lysin, der netop kræver særlig opmærksomhed for vegetarere og veganere at få ind i kosten. Lysin findes nemlig ikke i så mange plantebaserede fødevarer.

Flere forskere er da også ved at se nærmere på, om ikke pesco-vegetarer eller fleksitarer er de sundeste retninger, såfremt man ønsker at gå vegetarvejen, fordi man netop her lejlighedsvist får tilført B12 og alle de essentielle aminosyrer. Noget tyder på, at pesco-vegetarer eller fleksitarer ikke har de samme udfordringer mht aminosyremangler eller mangel på B12 som vegetarer og veganere har. Mit råd er derfor: Vær varsom med at introducere en vegetarisk eller vegansk levevis uden samtidig at sætte dig ind i, hvorfra du så bedst får de livsvigtige aminosyrer og ikke mindst B12 vitamin.

Alt for få vegetarer har sat sig ind i, hvordan de skal komponere deres mad for at få tilstrækkeligt med aminosyrer og at de skal tage et kosttilskud med B12 vitamin.

Vær også opmærksom på de rigtig mange vegetariske og veganske sojaprodukter, der er kommet på markedet. Soja, og særligt genmodificeret soja, skal efter min mening passe på med ikke at få for meget af. Økologisk, fermenteret soja som miso, tempeh og tamari er til gengæld sundt at få små mængder af som tilbehør til sin mad.

Så til spørgsmålet; er vegetarer altid sundere, så kan der ikke gives et entydigt svar. Vi er alle forskellige, og derfor er det bedst at tilpasse sin levevis til den, man nu engang er, og til det, man nu engang trives med at spise. Den sunde fornuft, mådehold, de gode råvarer og en fornuftig grøn- ikke asketisk – tilgang til mad- og råvareindtag er dog i bund og grund det bedste for de fleste af os.